I 1998 gik verdens to supermagter amok og fyrede 90% af deres atomvåben af mod hinanden. Ødelæggelserne var altødelæggende, men menneskeheden uddøde dog ikke, for mens USA og Sovjet smed A-våben mod hinanden befandt en lille gruppe amerikanske militæringeniører sig et sted i USA’s ørken.
De søgte tilflugt i et statsfængsel for dødsdømte fanger, som heldigvis lå lige i nærheden og fangerne blev smidt ud i ørkenen til deres skæbne. I tiden efter krigen samledes flere overlevende i det gamle fængsel, der nu gik under betegnelsen “Ranger Center”. Og så gik der ellers knap 100 år, Wasteland finder nemlig sted i 2087.
Her spiller du en ranger, altså politimand, der skal udforske nogle mystiske begivenheder.
Rangers sørger for at opretholde lov og orden og ellers forsøge at få en eller anden form for civilisation op at køre igen. Men på det seneste har de modtaget foruroligende rapporter om mystiske hændelser i ørkenen.
Du og dit team af rangere får ordre til at undersøge sagen. Du opdager hurtigt, at der er en trussel mod hele menneskeheden, som du og dine rangerkammerater skal forsøge at stoppe.
Og så er vi ellers klar til første del af det spil, der udviklede sig til først Fallout serien og siden Wasteland 2, der udkom til PC for et par år siden.
I dette rollespil er der religiøse fanatikere, gale motorcykelbander og meget andet, der bekæmpes med moderne midler som maskinpistoler, håndgranater osv. Udover det har den radioaktive strålingskabt masser af mutationer, så mange af de fanger, der i sin tid blev sendt ud i ørken er nu tilbage i muteret form og med monstre i deres følge.
Før du begynder, så skal du være klar over at der gemmes konstant på dine disketter, så hvis du vil starte helt forfra, så må du hente spillet igen på bladets hjemmeside. Dengang skulle du starte med at tage kopier af dine disks. Hvis du spiller på en rigtig C64, så vil der være en hel del I virkelighedens verden ville der være en del diskettebytteri, men det er i CCS64 er det ikke det store problem.
Når man styrer sit team rundt i terrænet ses det hele ovenfra, mens der er et lille billede af hvad der sker, når der sker noget action. Wasteland er meget som en form for adventurespil, der er en hel del beskrivelse af de forskellige lokaliteter og engang imellem skal man endda slå op i et medfølgende lille hæfte, hvor man så finder en fin beskrivelse af stedet. Det virkede meget godt dengang, men det virker lige lovlig irriterende i dag. Du finder selvfølgelig også bogen i download sektionen.
Wasteland kom som et frisk pust i en genre, der ellers holdt sig meget traditionelt til drager, riddere osv., der var nok ikke det bedste RPG på sin tid, men det havde og har et solidt plot. Om du i dag kan leve med de begrænsninger og den helt anderledes måde at spille computer på, er helt op til dig.
C64 er, så vidt jeg læse mig til, den eneste der er frigivet som abandonware og kan findes her:

Vi har brugt den pakke som også ligger på: http://c64g.com/games/c64/wasteland
Se desuden også: https://www.c64-wiki.com/wiki/Wasteland
Remove the row
Column: 1
Wasteland – C64
Fordele og ulemper
+ Stort spilområde
+ Godt plot
+ Masser af spiltimer
– Diskette roderi
– Læse en bog undervejs
– Fremmede gameplay for de fleste
Column: 2
Det er virkelig svært med Wasteland. På den ene side, så er Wasteland til C64 virkelig et enormt spil, grafisk er det flot for sin tid og der er ingen tvivl om at dengang var det absolut et af de bedre rollespil på markedet, men hvordan så i dag? Vil man sidde med en bog og læse om de spændende steder?
Vil man acceptere den ringe grafik i forhold til dagens standard? Jeg tror det faktisk ikke og jeg kunne i hvert fald ikke. Havde året været 1988 havde det klart scoret 2 stjerner mere, i dag tror jeg simpelthen ikke på ret mange vil acceptere det med at læse en bog mens man spiller.
Sovjetunionen opløstes i 1991, og kan derfor ikke stå bag de påståede masseødelæggende atombombekastninger i 1998! Fake news! Illuminati confirmed.
Haha 🙂 ja, det er rigtig.
Grunden er at spillet blev lavet i 1988 og det er beskrivelsen af spillets plot taget fra firmaets manual.