Regeringen vil droppe Microsoft og USA

Regeringen vil med digitaliseringsminister Caroline Stage i spidsen droppe Microsoft og afhængighed af amerikansk software i løbet af efteråret – og det kommer ikke til at ske, kan jeg godt fortælle allerede fra starten.

Udmeldingen fremviser en rystende ringe IT indsigt og det er svært at forstå hun ikke er blevet advaret af sin samlede IT afdeling og IT eksperter om umuligheden af udmelding. Selv statens IT med over 100.000 brugere vil ikke kunne gøre det på hverken 3 måneder eller bare 3 år. I første omgang skal ministeriet “afprøve det” i egne række.

LibreOffice

Det er ikke fordi, jeg har en særlig kærlighed til Microsoft, Google eller andre amerikanske softwarefirmaer som sådan. For mig, der arbejder med IT vil det naturligvis være besværligt at skulle lære et system at kende, men det er da til at klare. Økonomisk vil det da sikkert også for udenforstående virke besparende at skifte til gratis alternativer.

Ministeren mener, at vi skal skifte til tyske LibreOffice, det minder meget om Word, Excel osv., det vil de fleste medarbejdere ret hurtigt kunne klare. Nej, problemet er ikke folkeskolelæreren, Gerda fra Kommunen eller Sofie på uddannelse. De skal nok fint lære den nye officepakke at kende.

(….) er den almene bruger egentlig særlig IT kyndig, når vi bevæger os væk fra Office, YouTube, Facebook osv.?

Men ser vi på administrationsdelen, så er det langt værre. Når “Det Offentlige” skriver til en borger, så er man typisk i kontakt med adskillige databaser, alle de databaser skal måske udskifte, hvis de er fra Microsoft eller et andet amerikansk firma. Men uanset hvad, så skal alle henvisninger og Macros opdateres før de semi automatiseret breve virker i Libre, såfremt LibreOffice har de samme funktioner. Det har de nok, men jeg er dog helt sikker.

Det hele er forbundet

Den næste ting er programmer som fx Intunes, som bruges af os IT folk til at styre medarbejdernes computere. Enten skal der findes et europæisk alternativ – og de findes, eller også skal der udvikles et dansk alternativ. Problemet er her, at kun de færreste IT folk kender mere end det ene man har og det er (nok) samme med IT konsulentfirmaerne. Det er ikke noget, man bare lige lære på et par måneder. Alternativet er, at gøre hver enkelt bruger til administrator på deres egen maskine. Hvilket gør alle systemer mere sårbare. Det er derfor Intunes og lignende kom til i første omgang. Som bruger er det nogle gange møgirriterende, men desværre nødvendigt i dag, hvor alt er bundet sammen. Selve nettet er et andet punkt, printerne er endnu et.

Intunes eller lignende er kæmpe økosystemer som man ikke bare skifter imellem på få måneder. Det kræver massiv knowhow, teknisk hjælp og økonomi.

Linux

Digitaliseringsministeren drømmer også om Linux, hvilket naturligvis også handler om at spare mange penge i licenser, men Linux er ikke som Windows. I Tyskland var man nødt til at gå tilbage til Windows, da brugerne havde for store problemer med forståelsen af Linux. Linux kræver simpelthen mere teknisk viden end de fleste har og umiddelbart ønsker. Nogle vil måske påstå at alle i dag kan computere, så derfor kan alle nok lære Linux. Måske kan folk lære, men er det ønskeligt at folk skal sin energi på at operativsystemet at kende, fremfor programmerne? Og er den almene bruger egentlig særlig IT kyndig, når vi bevæger os væk fra Office, YouTube, Facebook osv.?

Endelig skal man huske på at grunden til det er gratis er pga. frivillige og kan man basere en offentlige administration på frivillighed? Ens computer skal jo bare virke med MitID, ens bibliotekslogin, Borgerservice, bank osv osv.

Kan det lade sig gøres? 

I teorien kan det godt lade sig gøres, men absolut ikke på 2-3 måneder, nærmere over en længere årrække, hvor man fx skiftede fra Office 365 til LibreOffice, fik den del til at virke med alle de andre programmer og så arbejde sig videre derfra. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan Microsoft ville reagere på at man fravalgte et kerneprodukt for at bruge konkurrentens sammen med deres produkter. De ville nok være ret ligeglade med de problemer der opstår.

Hvis jeg om 6 måneder ikke måtte bruge noget amerikansk i mit arbejde som IT’er på en skole, ja så ville jeg nok skulle starte med at forberede underviserne og ledere på at de næste 2 år bliver dramatisk anderledes. De skal forvente mange problemer, mange udgifter og massiv nedetid. Det bliver nok en spændende tid for mig, men næppe sjovt for brugere, ledere og da slet ikke for virksomhedens bankkonto. Og mon ikke jeg ville få masser af klager undervejs.

Min konklusion er derfor meget simpel:

Det kommer ikke til at ske. 

 

Kilder:

https://www.computerworld.dk/art/291831/digitaliseringsministeriet-vil-droppe-microsoft-nu-reagerer-tech-giganten

https://www.berlingske.dk/politik/digitaliseringsminister-vil-mindske-brug-microsoft-i-eget-ministerium?

Den danske regering vil droppe Windows og Office: Her er, hvad de vil bruge i stedet

 

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.