Endelig er der kommet et nyt nummer af ComputerBladet. Dette nummer ligget stille et godt stykke tid efter at have været næsten færdigt, men kun næsten.
Jeg brugte meget tid i marts og april på at få ComputerBladet Frem til 1971 og ComputerBladet 72-78 færdig til SCI-FI Con 2025 som papirblad. Det viste sig at være en god ide, for SerieZine solgte sølle 3 numre på en hel weekend, men heldigvis var der helt godt gang i ComputerBladet, hvor der røg omkring 20 numre af hver over bordet. Det overbeviste mig om at det godt kan betale sig både besvær og økonomisk at trykke dem. Hver nummer koster faktisk omkring 36 kroner at trykke og sælges for 40,-, så jeg bliver ikke rig af det. Men kan jeg sælge oplaget på 50 over et par år, så er det helt fint.
Men nu skal det handle om det nye nummer, der naturligvis er gratis.
I 1979 begyndte vi danske at opdage det dersens elektroniske gøjl. Når vi rejste på Storebæltsfærgen var der arkademaskiner og bare det at se “tegnede” figurer på skærmen var spændende og nogle var rigtig gode til det og vi børn stod i ring omkring dem og så på dem. De var vores superstjerner.
Pac-Man.
Ingen anden figur symboliserer begyndelsen på spil alderen som den lille gule Pac-Man. Det var ikke bare et spil – det blev et fænomen, der rakte langt ud over skærmen med madkasser, t-shirts, tegnefilm og meget mere. Pac-Man blev et ikon. Jeg fik selv et armbåndsur, da jeg startede i 1. eller 2. klasse, men jeg tror ikke, jeg vidste hvem Pac-Man var (?). Naturligvis måtte tidens mest populære konsol, Atari 2600, også have sin udgave – men det gik ikke helt efter planen.
Pac-Man var i beta, blev trykt i alt for mange millioner eksemplarer og lavet på rekordtid. Man lovede mere, end den hastigt aldrende maskine kunne levere og da slet ikke med kun 8 ugers programmeringsarbejde. Atari var samtidig presset af nye konsoller som Intellivision og de nye computere, der var hurtigt faldt i pris. Pac-Mans hastigt udgave gjorde ikke meget godt for Atari.
Udover det kan du også læse om Intellivision, BASIC, Frogger og meget andet. Bladet er som sædvanligt gratis og kan læses herunder. Bladet er i BETA og der må forventes slå og stavefejl. Støder på fakutuelle fejl er du meget velkommen til at efterlade en kommentar (det må du selvfølgelig også gerne alligevel).