Intellivision var Mattels forsøg på at komme ind på det nye spillemarked i firserne, efter en række vellykkede mindre salgssteder i 1979 blev maskinen lanceret i 1980 med fire nye titler.
I løbet af 1980 kom der yderligere 13 titler og dermed havde forbrugeren hele 19 spil at vælge imellem. Der var langet 175.000 maskiner over disken, hvilket var nok til at være verdens næstmest solgte konsol. Forbrugerne kunne også glæde sig over at Intellvision ville få et eksternt tastatur, fortalte Mattel i manualen.
Intellivision var en kompetent konsol. Den havde en 16-bit CPU (GI CP1610) som i opbygning mindede en del om PDP-11 og arbejdede med 3,3 Mhz. Den havde 3 kanals lyd og 1K ram og 6K Rom. Dens controller var, som du kan se på billedet herover, speciel. Der var hele 15 programmerbar knapper alt i alt.
Atari 2600 var Intellivisions største, hvis ikke eneste seriøse konkurrent i USA, og en reklamekampagne på omkring 60 millioner skulle i 1981 overbevise USA om at Intellivision var det bedste køb.
Medierne begyndte at interessere sig for ”krigen” mellem Intellivision og Atari.
Intellivision havde prisen imod sig, den kostede ca. $300 mod Atari 2600s $150, alligevel gik salget helt forrygende og i slutningen af 1981 havde den solgt 850.000 maskiner – og tastaturet var fortsat ikke kommet.
I 1982 stod maskinen i over 2 millioner hjem og Mattel havde $100 mio. i overskud. Mere end 50 spil var til rådighed og alle de store firmaer, inkl. Atari udgav spil til den. De bedste spil kunne sælge over 1 million kopier. Da tastaturet endelig kom kostede det hele $600 og blev derfor ikke særlig udbredt.
I 1982 blev både Intellivision og Atari blev ramt af den langt flottere ”ColecoVision video game system”. Som du kan se på billederne her på siden, så var ColecoVision meget tæt på ens arkadeoplevelse af Donkey Kong. Man skal huske på at der var henholdsvis 5 og 3 års udvikling mellem Atari2600, Intellivision og ColecoVision. Det kunne ses.
Året efter slog Mattel igen ved at lancere Intellivision II til blot $150, tastaturet blev endeligt droppet, til gengæld kunne man med et tilføjelsesmodul spille Atari 2600 spil. Dermed var Intellivison nu den konsol der suverænt havde flest spil til rådighed.
Man skal lige have i tankerne at Intellivision II grundlæggende var identisk, den var nemmere at reparere, billigere at fremstille. Den var heller ikke helt så præcis som forgængeren, hvilket gav problemer i bl.a. Shark! Shark! Spillet ”Word Fun” virkede slet ikke med den nye version. Det fik Mattel til at love man kunne ombytte spillet til et andet fuldprisspil man havde lyst til.
Mark Thompson skriver på nettet at ham og hans venner derefter løb rundt i L.A. og købte Word Fun, der var nedsat til $2 kun for dagen efter at bytte det til et nyt spil fra Mattel, der typisk kostede $25. De gjorde det en gang om ugen i seks måneder før Mattel stoppede muligheden. Da det var før Internettet har skaden trodsalt nok været begrænset til et fåtal.
1983
Markedet blev i 1983 oversvømmet af kopikonsoller, der ikke kunne meget, men der var også Atari 5200 og VIC 20. Det skabte med rette en vis nervøsitet, for begge var i samme prisklasse og langt bedre produkter. Samme år kom også den dyrere Commodore 64, men den var i første omgang ikke henvendt til private brugere.
“Det store crash”
En internetmyte er at USA oplevede et computer-crash i 1983. ”Spillene var for dårlige og derfor droppede forbrugerne computerspil”. Det er naturligvis ikke rigtigt.
De amerikanske forbrugere stoppede ganske rigtigt med at købe de gamle konsoller, men egentlig skiftede de blot over til computere, der faldt så meget i pris at man ligeså vel kunne købe dem og i løbet af 1984 var konsollerne ganske enkelt væk fra hylderne. Det kommer der en længere artikel om i CB 1983.
Det korte og det lange er at omkring juni83 gik de fleste af de gamle firmaer i panik.
De mere eller mindre ubrugelige ”Pong-konsoller” blev prisdumpet til foræringspriser, mens de nye maskiner primært ColecoVision, TRS og Commodore computere overtog markedet.
Mattels Intellivision virkede i 1983 forældet, hvilket den også var. Den var reelt ikke blevet udviklet siden lancering i 1979. Mattel valgte at droppe alle hardwareudvidelser, fyrede hundredvis af udviklere og skar prisen på en konsol ned til blot $69, svarende nogenlunde 9-1000 kroner. Alligevel tabte Mattel over $300 millioner i 1983.
Ovenpå det regnskab valgte Mattel at lukke firmaet og trække sig ud af konsolmarkedet i 1984.
Mattel sælger
En direktør hos Mattel, Terrence Valeski købte sammen med investorer alle rettigheder og varelager fra Mattel. Det lykkes for det nye ejere at holde Intellivision flydende og selvom det meste salg var pr. postordre, så var den dog fortsat i enkelte butikker.
I slutningen af 1984 erklærede lederne i USA spilindustrien for død og firmaer som Mattel konstaterede at computer var en dille, der nu var overstået. Videre til næste ting.
Commodore, Atari og TRS solgte dog fortsat computere – og folk spillede på dem. En anden detalje var at produktionen af konsoller rykkede til Asien og efterlod konsolmarkedet i USA til computermarkedet. På intet tidspunkt stoppede amerikanerne med at spille.
I de kommende to år, 1985-86 havde Intellivision stort set et konstant skrumpende amerikansk konsolmarked for sig selv. Atari var blevet overtaget af Jack Trammil og havde fokus på computer og deres Atari 7800 var holdt tilbage af copyright årsager. Amerikanerne spillede på Commodore 64 og fra omkring ’86 på pc’er med DOS.
Nintendo kommer
Intellivision fik gjort flere halvfærdige spil færdige og der blev udviklet nye spil også. Konsollen var jo dog fortsat forældet og heller ikke amerikanerne gad forældet hardware. Et Intellivision spil solgte blot 10-20.000 kopier.
I oktober 1985 kom Nintendo med Nintendo Entertaiment System (NES) og Atari kom langt om længe med Atari7800 året efter. Det var først og fremmest Nintendo, der var interessant. For med NES oplevede Intellivision en kort opblomstring, men det stod hurtigt klart for enhver, inkl. forhandlerne, at det folk ønskede var NES, Sega eller måske Atari 7800. Intellivision forsvandt fra hylderne og blev kun solgt via postordre fra 1988.
Patriotisme
I 1989 forsøgte moderselskabet INTV at appellere til den amerikanske befolkning med patriotisme: ”Intellivision er det eneste 100% amerikanske spilsystem” lød det hult. Hult fordi maskinen faktisk blev fremstillet i Hong Kong.
Året efter gik selskabet konkurs. 3 millioner enheder nåede at blive solgt og 125 spil var til rådighed på det tidspunkt. Selskabet blev opløst i 1991, men fik lov til at fortsætte salget af resterende maskiner og spil indtil lageret var solgt.
Gammelt på nyt medie
Keith Robinson og Stephen Roney, begge tidligere ansatte for Mattel, købte i 1997 rettighederne til Intellivision og selskabet Intellivision Productions, Inc. blev stiftet.
De startede med at lægge flere gamle Intellivision spil på nettet gratis. Men i 1999 kom den virkelige plan til live, nemlig at udsende Intellivision spil på markedet til konsollerne. Modsat fx Sony så ejer Intellivision alle rettigheder til alle spil, der er udsendt til den.
I 2001 kom spillene på mobiltelefonmarkedet og der kom opsamlings-cd’er til PS2, Xbox, Mac, PC og håndholdte konsoller med medier af 60 spil. Dog var mange spil nærmest uspillelige med nutidens controllere, der er markant anderledes end Intellivisions telefondisplay. I senere versioner er det blevet rettet.
I 2014 kom der en Intellivision Flashback med 60 spil og den oprindelig controller. Jeg er ikke sikker på om den kom til Danmark, men den kan købes over Amazon.
Intellivision Amico
I 2018 opkøbte Tommy Tallarico, spil-lyd-designer, Intellivision og kaldte det for Amico. Det nye firma lancerede en større plan om en rigtig vaskeægte Intellivision konsol med nye spil i ”den kendte ånd” (hvad det så end betyder). En kickstarter kampagne var succesrig, men covid19 pandemien satte en stopper for lanceringen i 2020.
Samtidig er kritikken af konsollen den at der er tale om hardware der kan findes i enhver mobiltelefon fra 2016 samt at spillene ligner simple mobilspil. Men gentagende forsinkelser, udskiftning af ledere og i 2024 opkøbte Atari endda hele Intellivision afdelingen, men ikke Amico.
Status
Her i 2025 betragtes projektet som kuldsejlet og som en fiasko. Men ikke et svindelnummer, for dem, der lagde et depositum på $100 for retten til at købe en maskine har modtaget deres penge retur. De få spil, der var klar til konsollen, er blevet udgivet til PC og mobilapps.
Officielt er projektet ikke skrinlagt, men det er det, nu nok alligevel(?). I videoen kan du se den fulde historie om Amico.