Det første bind består af tre albums og den første 8 siders historie med Gnuff. Som bekendt er det gamle drager, der forsøger at finde sig til rette i en moderne tid på bedste beskub.
Jeg vil tro, at mange af referencerne, jokes og hentydninger vil gå hen over hovedet på helt unge, men mon ikke noget af det sætter sig alligevel. Som da en filmdirektør i Genfærdet fra Roxy fortæller, at man jo bare laver intetsigende skrammel, der skal larme så meget, at ingen opdager, at det er skrammel, og det er slet ikke meningen, man skal se det gennem en brevsprække. Opdager folk det, stopper de måske helt med at se videofilm, siger direktøren. Mon ikke det alligevel sætter et par tanker i omdrejninger.
Der er også mødet med jobcentret. Det er i Gnips 100 års fødselsdag, hvor Gnuff opdager, at heller ikke overfor en drage er jobcentret særlig samarbejdsvillige, og de møder naturligvis fordomme, for hvad kan drager på 1200 år egentlig byde ind med?
Søren spætte, der var for farlig
Lykkevandet er en speciel historie i historien. For i halvfjerdserne lavede Freddy Milton nok noget af det bedste Søren Spætte på markedet med fire albums, der blev udgivet af Interpresse. Men amerikanerne var ikke glade for en “moralsk” fortælling om, at lykke ikke bare købes. Derfor endte det med, at Freddy Milton tegnede den om til et Gnuff-album. Personligt var jeg skuffet over, at man ikke i de (få) ekstra siders materiale benyttede muligheden for at fortælle lidt mere om det. Men måske er der bare ikke så meget at sige, men det var dog lidt mærkværdigt, at han kunne lave og udgive albummet i Danmark, men at man ikke ville have det udenfor Skandinavien. Heldigvis kan man jo besøge hans hjemmeside og læse mere (ekstern link): https://freddymilton.dk/
Den første gnuff
Endelig er der også en lille perle, nemlig den allerførste Gnuff-historie fra 1977, som har været helt væk siden da. Så det er jo også sjovt. Freddy forklarede mig, at historierne var udvalgt efter, hvad der var udsolgt på brugtmarkedet, så du finder altså ikke de tre albums sådan bare lige uden noget søgning. Han ville ikke udelukke, at der kom flere, hvis folk ville have det – altså køb, hvis du vil se flere.
Konklusionen
Man skal forstå at selvom det er tegnet som en børneserie, så tager Freddy Milton sine læsere alvorligt. For mig var bogen en positiv overraskelse, for jeg huskede ikke dragerne som specielt sjove, men med voksenøjne er serien markant sjovere. Man fanger helt enkelt flere af pointerne og opdager hvor samfundskritisk serien egentlig er. Det er sjov og spas, men aldrig kun det. Derfor er konklusionen da også den, at Gnuff vil være en rigtig god julegave.
160 siders bog i tykt papir og hardback.
350,- hos Faraos (ekstern link): https://www.faraos.dk/comics/dkcomics/d-e-f/f/familiengnuff/familien-gnuff-gnuff-og-de-sidste-drager.-
Udgivet af Limbo