Joe er på jagt efter statuer i junglen. Derfor hedder han Jungle Joe og så skal han ellers finde vej ud af den.
Han kan hverken hoppe eller kravle, men han tåle at falde fra stor højde og så er han god til at bygge stiger og stiladser. Han har også en manchet til at fjerne nogle forhindringer. Han er stærk som en okse, så han kan rulle store kampsten ovenpå knapper, som åbner døre og gittere rundt omkring.
I starten er det forholdsvis tilforladeligt, men hurtigt bliver det sværere, men aldrig værre end det er til at håndtere. Heldigvis er det sådan at der for hver 3. bane kommer et password, som man føler aldrig at man bliver sat urimeligt tilbage i ens quest.
Heldigvis er det sådan at man skriver kodeordet med tastaturet og ikke med joystick. Generelt virker det til at Vector Games har husket vi er i 2025 og at der er andre krav i dag end for 35 år siden.
Der er 9 levels, som hver har tre skærme, altså alt i alt 27 baner. Jeg er lige omkring halvvejs og har brugt omkring en time på Jungle Joe, så mon ikke det tager mindst det samme den sidste halvvej. Banerne skifter fint mellem svære og forholdsvis tilgængelige, så man føler aldrig det er helt umuligt at komme videre. Og heldigvis behøver man ikke samtlige statuer for at vinde, men jo flere jo bedre skriver manualen.
Man må gerne give drikkepenge
Download spillet gratis på producentens egen side: https://vector5games.itch.io/jungle-joe
Det anbefaler jeg dels fordi du dermed giver dem kredit for deres arbejde, der er ligeledes mulighed for at donere et større eller mindre beløb. Personligt giver jeg typisk 2 euro, hvis jeg er underholdt af spillet og det er jeg her, alene det at jeg har brugt en time og tænker at spille det færdig, må fortælle en hel del.
Du kan også downloade det her på siden, den mulighed giver jeg mest af alt fordi jeg tidligere har oplevet at pludselig så er et spil i en anmeldelse væk og det er da umådeligt irriterende.


