Vanen tro kårer ComputerBladet årets bedste og værste film og serier. Det er naturligvis meget subjektivt og flere har jeg også været i tvivl om, specielt indenfor de værste film. Der er jeg med vilje styret uden om mange, som jeg tænker sikkert var dårlige, så mit udvalg var (heldigvis) ikke så stort.
Årets værste film
War Of Warworlds er naturligvis den ringeste i 2025. Det kommer næppe som nogle overraskelse. Ligeså naturligt kan vi snakke om andre dårlige film også, men den var i særklasse den dårligste. Ja, den tæller med. Den blev skam lavet til biografen med et budget på ca. 75 mio. og af skuespillere. Det er ikke et lille fanprojekt, selvom man skulle tro det. Vi ser det hele gennem kameraer og computerskærme og det virker bare ikke. Skulle det virke, og det kan jeg slet ikke se overhovedet er muligt, så skulle det have været skuespillere i særklasse, det er det ikke.
De andre stinkere var…
Snow White bød på forglemmelig og ligegyldige sange, elendige kostumer og ændringer i manus, der gør både dværge og røvere helt irrelevante for hele plottet, kombineret med en heltinde, der er så fairy, at hun vinder helt af sig selv. Og så har jeg slet ikke nævnt skuespillet, hvor både Gal Gadot og Rachel Zegler falder igennem, eller hvordan hovedrolleindehaveren ufrivilligt gjorde, hvad hun kunne for at afspore både filmen og sin karriere. Ingen kan tage fra hende at hun kan synge, men jeg tvivler på vi ser hende i en film lige med det samme igen.
Årets bedste film
Avatar 3 Fire and Ash var en tilbagevenden til det som gjorde etteren så god, det gode mod det onde, cowboyer mod indianere, by vs land, natur vs mennesket. Det virker. Der er nogle steder jeg ville ønske at vores skurk Varang opførte sig anderledes og at Jake Sully forsøgte noget andet, men aldrig virker det forceret og decideret dumt, det der sker. Publikum behandles som inteligente mennesker hele vejen igennem og naturligvis er det en klar fordel at se den i biografen. Det er virkelig en biograffilm og det eneste problem den egentlig har dens længde på næsten 3½ time, men jeg kan ikke se, hvor man skulle have forkortet den.
Årets andre gode film
Jeg kunne også have nævnt Superman, hvor man også bare kastes ind i en verden og den skal man købe ind på. Det er i hvert fald nemt som fan af genren. Ganske fremragende, en anden er Lilo & Stitch remake som jeg synes virkelig var sjov og godt lavet. 9-årige Maia Kealoha er fremragende sammen med Lilo og man tror på han er ved hendes side. Det er den første siden Skønheden og udyret, som jeg har været begejstret for. Jeg kunne også have nævnt Mission Impossible The Final Reckoning, Minekraft eller 28 years later, men selvom de alle tre var gode, så havde de hver især sit at slås med. De kommer ikke derop, hvor det bliver helt fantastisk. 28 years laters sidste akt virker på ret tåbelig, ja helt gakgak.
Årets serier
Det bliver Alien Earth, langt af vejen rammer den plet med generelt gode skuespilspræstationer og god handling. Et rumskib fyldt med æg lander og kommer i de forkerte hænder, nemlig en af verdens rigeste, der vil være endnu rigere. Hvad kan dog gå galt. Slutningen gør dog at jeg regner med at den falder til jorden i næste sæson, men lad mig endelig tage fejl.
Jeg kom kun et par afsnit ind i den argentinske serie The Eternaut (Netflix), hvor sne(?) falder og slår ihjel, jeg nåede kun 3 afsnit ind i den inden nytår, men den synes lovende, det samme gør Fallout sæson 2, men den kom så sent at jeg der kun er kommet to afsnit inden nytår. Det er nok en kandidat til næste års liste.
Til gengæld blev jeg dybt skuffet over Last of us sæson 2, hvor handlingen slæber sig afsted med endelig lange skridt og der sker ikke meget i den sammenbrudte verdensorden. Bella Ramsay kan simpelthen ikke bære serien, der i 5 ud af blot 7 afsnit manglede Pedro Pascal (Joel) og i stedet bød på et akavet forhold mellem Ellie og Dina.
Årets største skuffelse og årets bedste overraskelse
Jeg forstår ganske enkelt ikke begejstringen over Sinners. Den er blevet rost til skyerne af anmeldere og endda nævnt som en kandidat til årets film. For mig var den ujævn, skuespillet er hæderligt, men sjældent mere end det. Den er konsekvent mørk – ikke bare tematisk, men også visuelt – i en grad, hvor man flere steder må gætte sig til, hvad der foregår. Hvilket måske afhænger af ens tv, men skal man ligefrem indstille sit tv fra film til film? Monstrene dukker først op efter næsten en time, men vi har ikke særligt forhold til hverken dem eller deres ofre. Kontrasten til From Dusk Till Dawn er slående, der vidste jeg ikke at det var en monsterfilm, men overgangen fungerede, fordi opbygningen var præcis. I Sinners virker det bare kedeligt og langtrukken og uden en beløning tilslut.
