Commodore 64 ultimate ComputerBladet

Commodore 64 Ultimate runder 20.000 solgte

Commodore 64 er blevet opkøbt af bl.a. Christian Simpson, som mange måske kender fra Zzap64 eller som Perifractic på YouTube, og den nye hardware er kommet. Nu har de solgt over 20.000 maskiner og det første batch på 10.000 styks bliver leveret i skrivende stund. Både brugere og anmeldere er begejstret.

Kort sagt er Commodore 64 Ultimate en moderne version af den gamle Commodore 64 og det er lavet sådan at man kan bruge den enten original eller med mere ram og 48Mhz turbo eller den forbedret lyd. I modsætningen til C64 Maxi, så kan man tilslutte diskettedrev, båndstation, cartridge eller andet originalt hardware. Dog lykkes det ikke at få printerunderstøttelse med i første omgang, det lover de er med i firmwaren, der kommer med batch 2, altså i 2026. Der er ligeledes andre småting, der vil komme med næste firmware update.

c64 ultimate commodore 64
Jeg har altid været mest glad for den tynde model, fordi jeg synes man rent faktisk kan bruge knapper mere behageligt, men med 3 usb porte kan man heldigvis bare tilslutte et tastatur.

Det hele tilsluttes med hdmi og der er 100 nye(ere) spil med i pakken, hvor der endda er en tyk bog, så man kan lære at programmere og bruge sin computer til andet end bare spil. Den nye model er udstyret med Internet tilslutning, der kan klare 100Mips, hvilket ikke lyder af meget, men man kan se en film på 5Mips, så er det alt rigeligt. Vi bliver nærmere snydt, når en sælger prøver at lokke os private til at købe 1000Mips forbindelser.

Preorder

Commodore sælger kun på preorder, det betyder at man samler ordre og derefter producerer, derfor er der altså mange måneders ventetid fra bestilling til levering. Det første batch på 10.000 er solgt og bliver leveret i disse dage, og ja, folk har fået dem og alle er særdeles tilfredse. Batch 2 leveres fra april/maj så vidt jeg kan læse mig til.

Prisen er fra $349, men før vi er i Danmark og der er betalt amerikansk told, EU told, dansk moms, håndteringsgebyr af toldmyndigheder og sikkert 30 andre afgifter jeg har glemt er vi næppe under 3500-4000 kroner. Men det kan den også sagtens være værd. Jeg tænker, jeg køber den i løbet af foråret og så bringer jeg selvfølgelig en anmeldelse.

 

 

5/5 - (1 vote)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.