Halv sandhed halv løgn

Halve sandheder om Linux og PC

Skal vi tro nettet, så er Microsoft dødende og alle vil Linux, men er det hele sandheden? Her er 7 påstande fanget fra nyhederne, Youtube og Facebook.  

Microsoft synes, du skal købe en ny printer – den er god nok

Windows 10-11 vil fjerne alle de gamle drivere til printere, der er over 10 år gamle. De er lavet, udviklet og vedhæftet, men nu har Microsoft altså bestemt, at du skal have en ny printer. Åbenbart er der ikke nok affald i verden. De gamle printerdrivere vil blive liggende i Win10, men laver du en geninstallering (af Win10), så blokeres der for drivere, der ikke er certificeret af Microsoft. Fra 2027 skal producenterne have lavet (læs: købe) deres drivere af Microsoft for at sikre, at de virker. Skal vi gætte på, at printere bliver dyrere.

Star LC-10
Der er ikke mange der bruger en Star LC-10 printer fra firserne, men ærlig talt, hvorfor i alverden vil Microsoft stoppe de måske 1000 mennesker, der gør?

Dell/HP/Lenovo introducerer Linux-computere

Indsæt selv firmanavnet – “vil indenfor seks måneder have 40% af deres bærbare på Linux”. Den nyhed kan jeg ikke bekræfte. Både Lenovo og Dell dog har gjort det muligt at købe maskiner uden styresystem eller med Linux. Det fjerner næsten $80 af prisen. Efter udgivelsen af Windows 11 voksede systemkravene, og det gjorde, at man ikke længere kunne tilbyde en billig model, og deraf følgende mistede salg til Chromebooks. Derfor kom der Linux-modeller, men umiddelbart synes det kun at være noget man kan købe på deres website. Tallet 40% kan komme fra Kina, hvor Dell udgiver en PC med Linux, og der forlyder, at NeoKylin (den kinesiske Linux-variant) har 40% markedsandel. Sandsynligvis er der dog nok flere, der køber uden styresystem og derefter piratkopiere et på bagefter. Den praksis var tidligere helt almindelig blandt mange brugere også i Vesten.

Men da Microsoft ejer 40% (der var tallet igen) af HP , synes det meget usandsynligt at lige præcis HP skulle lave en Linux model.

Lenovo og Linux
Lenovo sælger dig gerne en Linux maskine. Det er en måde at fastholde de brugere, der ikke har råd eller vilje til at købe en ny PC med 32 eller 16 Gb ram.

14% markedsandel til Linux – nej, men Linux er vokset

Ikke helt, men i Indien har Linux omkring 7%, i USA har Linux rundet 5% og globalt 4,17%. Det er mange brugere og eksplosiv vækst på blot seks måneder. For seks måneder siden havde Linux markedsandel på under 2%. I brugere er det rundt regnet fra omkring 30 til 70 mio på seks måneder. I Danmark synes afskeden til Windows dog mere at gå mod, at folk køber en Mac (25% markedsandel), Chromebook har 3,8% og Linux har 1,8%. Windows har 64% (resten er ukendt styresystem). Kilde (ekstern link): https://gs.statcounter.com/os-market-share/desktop/denmark

Sydkorea siger farvel til Windows? Ikke helt.

Sydkorea vedtog i 2019/20, at hele deres offentlige sektor skulle ud af Microsofts kløer. Det fik helt naturligt Microsoft til at sende deres bedste folk afsted og forsøge at overtale dem til at lade være. Sydkorea er verdens 10. største økonomi, så det er et område Microsoft ikke bare kan ignorere. Det handler for Sydkorea om privatliv. Det er så endt noget mere blødt. Forsvaret bruger TmaxOS, som er et klassificeret system og absolut ikke open source, mens der er begrænsninger på, hvilke institutioner der må bruge Windows 11. Begrundelsen er, at Windows 11’s Recall funktion og data indsamling. Sydkorea ønsker ikke “at dele offentlige hemmeligheder og fortrolige oplysninger med en privat virksomhed”, er Sydkoreas begrundelse.

Valve og SteamOS

For syv år siden besluttede Valve at erstatte Windows som spilleplatform. Ved hjælp af open source har de udviklet et operativsystem, der skal gøre, at alle Windows-programmer, der kører på Steam, virker på SteamOS. SteamOS vil være på The Steam Machine, der, så vidt jeg forstår det, bliver en spillemaskine, eller du kan installere det på din pc. Hvordan det påvirker almindelige programmer, ved jeg ikke, men spændende bliver det.

Fordi Steam laver Steam Deck var de nødt til at sikre, at i hvert fald de fleste spil på Steam virkede på den, og det har ført til den bonus, at 92% af nye og gamle spil på Steam uden videre virker på Linux.

SteamOS
SteamOS er lavet for at Valve’s Steam spil skal virke på The Steam Machine som altså arbejder på Linux. Dermed virker stort set hele Steams bibliotek på Linux i dag. Det betyder noget.

Gavin Newsom er utilfreds med TikTok

Demokraternes guvernør i Californien mener nemlig, at TikTok ikke fremviser nok folk, der er utilfredse med Trump. Techfirmaerne “…undertrykker bevidst videoerne for at gøre præsidenten glad”, fortæller han til ABC News. Hvor er det ironisk, at det parti, der pressede techgiganter til at slette Trumps profil på sociale medier (kongreshøring sidste år), nu brokker sig over sociale mediers håndtering. Han kunne have klaget over firmaets håndtering af selvmordsvideoer, narkosalg, falske nyheder, men han er altså vred over, at hans partis følgeres kritik af den siddende præsident ikke promoveres (nok).

Ifølge Meta og Google handler det om, hvad folk klikker på, og hvis der ikke, der er nok seere til “Trump er dum”, så promoveres det ikke. Tror vi virkelig på at Meta og co. kun promovere udfra brugernes interesser?

Windows er dødende – nej

Det er helt rigtigt at Windows er gået fra 95% markedsandel i 2009 til omkring 65-70% i dag. Resten er først og fremmest Mac med omkring 15% og resten er Chromebook og Linux, men der er også sket et voldsomt skifte i forbrugsvaner. Der er flere og flere, der helt enkelt slet ikke har en computer. De bruger deres mobiltelefon og spiller evt. på en konsol. I dag er der over 3 mia. Android-brugere, mens der er 1,4 mia. brugere af stationære computere i alt. Men at sige Windows er døende er helt forkert, der er fortsat over en milliard personer på Windows. Linux har vundet 30 mio. brugere, mens Windows er gået fra 1100 mio. til 1070 mio., så ligefrem at tale om dødende er lige overdrevet nok.

Windows dying
Windows dør en gang imellem, men med 970 mio. brugere er det lidt overdrevet at sige platformen er dødende.

Overvejer du Linux? Så kan du læse mere her.

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.