Broforce er et forrygende spil, hvor du spiller dine firser actionhelte i missioner a la Expendables-filmene. Det er Snake Plisken, Rambo, Robocop, Indiana Jones og mange flere, der alle sikkert af copyright-hensyn hedder noget andet.
Broforce er en videreudvikling af The Expendabros, som fortsat er gratis på Steam. Broforce tager på ingen måde sig selv alvorligt, men de tager genren alvorligt. Så selvom det hele er ekstremt patriotisk, så virker det præcis som det skal. Ironisk.
Ideen er den, at du skal hejse det amerikanske flag og redde gidsler. Alt kan ødelægges, både jord, bure, biler, helikoptere, ja alt hvad der er på skærmen kan smadres.
Hver level består af 5 korte baner og derefter en meget hård boss og jeg fandt nok nogle af disse bosser unødvendigt svære i forhold til resten af spillet.
Udviklerne har valgt at tage genren alvorligt, og det har ført til et spil, der er ganske fremragende. Man kan måske, med meget god vilje, sammenligne det med Green Beret fra Commodore 64, og det er ment positivt.
Broforce er et forrygende 2D-actionspil, der bringer minder om de gamle Amigaspil med hæsblæsende gameplay uden alt for meget tankevirksomhed.
The Expendabros kan bedst ses som en demo af Broforce. Ideen er den samme, og du får et udmærket spil, som dog er forbedret markant siden. Også Broforce kan spilles gratis.
Du finder begge spil på Steam og du kan læse om Broforce her ligesom du kan finde den gratis udgave her også: http://www.broforcegame.com/.



