Turtlewow lukker ned natten mellem 14. og 15. maj 2026. En æra på 8 år slutter, men for mange slutter måske også eventyret i Azeroth. Spilindustrien har simpelthen erklæret krig mod ejerskab af produkter og gevaldigt udfordret spil loyalitet skabt gennem årtier. Nedlukning får derfor næppe mange til at vende tilbage til Classic.
Du ejer intet
Vi så det med Ubisoft og The Crew. Her valgte de ikke bare at lukke serverne, men de valgte aktivt at deaktivere spillernes licenser. Selv dem, der havde købt spillet fysisk og havde det installeret fik det fjernet på deres maskiner. Et decideret overgreb. Det udløste bevægelsen “Stop Killing Games”. Ubisoft er blevet sagsøgt i Frankrig i den sag, og det kan løbe op i milliarder, hvis de dømmes til at tilbagebetale det fulde beløb af spillet til gamerne. Grunden er at EU-lovgivning ikke acceptere, at firmaer bare sletter produkter, folk har betalt for. Derfor kan dommen i Frankrig påvirke alle brugere i EU.
Hvor UBI Softs handling måske – formentlig – var kriminel, så er Blizzard på helt sikker juridisk grund. Turtlewow havde brudt deres varemærke, det kan umuligt være til debat. Det er mere håndtering af den sag, der vækker opsigt. Blizzard har kaldt brugerne simple kriminelle og skaberne for baretilfældige pirater, der stjal deres ejendom. Ingen anerkendelse af det kæmpeartbejde fans skabte og det er nok mere den del, der chokerer og fremviser, hvor langt Blizzard har flyttet sig fra sine fans.

Nye servere opstår
Det er den brutalitet, der ikke giver meget mening. Historien viser at nye servere vil opstå. Reddit gløder. trashcan_jan påpeger: “Kortsigtet sejr i retten, men endnu et søm i kisten for det gode forhold til gamere.” Udgiverne af EverQuest (Project 1999) og City of Heroes (Homecoming) valgte at give officielle licenser til fan-servere. De indså, at det var bedre at have glade kunder og bevare spillets historie. Og allerede nu diskuteres der heftigt, hvor man skal tage hen næste gang. Ingen nævner Classic. Den primære begrundelse er ironisk nok ikke kun nedlukningen af Turtlewow i sig selv, men også fordi bots og goldfarmers ikke smides ud i Classic. Mange nævner også layers, flyvning og den kæmpestore verden, som gør at det hele føles tomt og dermed en ensom oplevelsen.
Tag dog pengene
Jeg undrer mig mest over, hvorfor Blizzard ikke bare helt simpelt smider disse projekter ind på Battle.net-klienten. Forestil dig, hvis de lavede en fane til “Community Projects”, skrev en disclaimer og så ellers bare krævede et aktivt abonnement for at logge ind. Om der så lå 5, 10 eller 40 forskellige private servere og mods – hvad så? Tværtimod ville brugerne jo blive i Blizzards økosystem i endnu længere tid for at undersøge de forskellige versioner. De ville få “gratis” indvikling og loyale spillere, mens de indkasserede pengene. Det kunne endda være man undersøgte deres andre spil også.

5.000-15.000 brugere
Under retssagen mod Turtlewow kom det frem, at de jævnligt lå på mellem 5.000 og 15.000 samtidige brugere. Højeste antal var 20.000. Hvis man kigger på de officielle tal fra MMO Population, ser man, at styrkeforholdet mellem Retail og Classic ligger på ca. 5.700 mod 5.100 (de sidste 6 måneder). Det betyder, at Turtle WoW faktisk i perioder lå på niveau med de officielle Classic-servere.
Også under retssagen blev 250.000 aktive brugere nævnt og det tal var Turtlewow enige med. Man må endda antage at det er i den lave ende for Turtle teamet har absolut ikke haft interesse i at puste tallet op i den situation.
Retfærdigvis skal det siges, at der er kæmpeforskelle, når Blizzard udgiver en udgivelse, så ryger Retail-version langt foran Classic, men tallene viser også, at i den periode vokser også Classic eksplosivt. Ligeledes at uhyggelig mange falder fra meget hurtigt.

Sjæl og bot-fri zone
Mens Blizzards officielle servere er oversvømmet af bots, var Turtlewow næsten helt bot-fri takket være manuel moderation. Som Reddit-brugeren False-Claim udtrykker det: “Hele auto-ban systemet på Battle.net er ødelagt og misbruges af bots… det dræber spillet.” En anden bruger, LilPsychoPanda, tilføjer: “Hvis de slap af med de skide bots, ville jeg spille WoW Classic.” Blizzard sletter løsningen på deres egne problemer i stedet for at lære af dem.
Skal Blizzard hentet folk hjem, ja så skal der diskes op med noget, der er virkelig imponerere. Det kan være netop at få styr på det problem.

Gider vi mere?
Blizzard har vundet i retten, men har de mistet kunder? Når lyset slukkes d. 14. maj, efterlader det spørgsmålet, som rækker langt ud over Azeroth: Gider vi overhovedet bruge vores tid i en industri, hvor vi bare forventes at være idioter, der skal betale og ellers holde kæft?
Derfor bliver spørgsmålet for de fleste ikke: Skal jeg vende tilbage til Classic, det er nærmere gider jeg spille mere WOW og hvis ja, hvor er den næste private server?