Uwe Boll er tilbage, og denne gang vil han fortælle en historie om en mand, der vil hævne sin mor og løse Europas problemer med immigrantkriminalitet med vold. Vi er altså ovre i noget Death Wish– og Punisher-inspireret selvtægt. Men er Citizen Vigilante i samme liga?
Det tyske FSK (censurmyndigheden) har reageret med afsky og totalforbudt filmen. Den må hverken ses, sælges eller distribueres i Tyskland. Den skal dermed angiveligt være værre end filmserier som Hellraiser, Hostel, Saw eller Bolls egen Rampage. Det må alligevel kræve en hel del.
Når man har set filmen, er det dog svært ikke at få mistanke om politisk censur. Der er såmænd brutale scener, men de er ikke i nærheden af de førnævnte film, der alle slap igennem nåleøjet. Det er dialogen og budskabet, der er begrundelsen, men det er en særdeles farlig vej at gå. Det er faktisk forbløffende tit, det er sket. Life of Brian og The Great Dictator som de mest kendte, men også fx Christiane F. blev forsøgt fjernet i specielt Tyskland. Den gang kunne man gøre det, men i dag er det næsten umuligt.
Ironisk nok er den eneste grund til, at jeg overhovedet opdagede filmen, netop det tyske forbud – hvorefter Elon Musk valgte at dele den gratis på X. Ellers havde ingen nok skænket den en tanke. Den ligger ligeledes på Youtube flere steder.
Derfor fejler den filmisk helt og aldeles
Vi starter ud med at en kvinde med børn stikkes ned på åben gade, derefter klippes der til et studie, der begynder at fortælle om en selvtægtsmand. Havde Boll ikke fortalt, at denne hævner er drengen fra starten af filmen, havde jeg nok ikke fanget det, og det er bestemt heller ikke særlig tydeligt, at dele af filmen finder sted før busturen. Det gør, man alt for ofte sidder med en nå-følelse.
Vi skal også en hel time ind i filmen, før undertegnede forstod at det handler om at en 14-årig pige, der er blevet gruppe voldtaget, uden at forbryderne blev straffet (virkelig sag fra Hamborg).
Bolls problem er det samme som altid. Han har en idé, men glemmer enhver opbygning, og den mand kan ikke skrive et manus. Forestil dig Deathwish, hvor vi kommer ind i filmen efter 1 time, tilsæt derefter horribel dialog, og du vil sikkert fortsat være mindre forvirret end ved Citizen Vigilante.
Konklusionen (før spoilers
)
Håbløs klipning og 100% manglende opbygning gør, at man igen og igen ikke helt ved, hvad der sker i store dele af filmen. Jeg er helt med på, hvad det er, Boll gerne vil fortælle, men hold da op, hvor er det ubehjælpeligt.
Den ligger iøvrigt på Youtube flere steder, bare søg på navnet Citizen Vigilante (2026) Full Movie.
Her starter spoilers.
Har jeg misset 30 minutter?
Vores hovedperson har her 44 minutter inde i filmen endnu ikke vist sig som andet end en særling. Han har ganske vist opsøgt en dame på hospitalet, der blev slået ned, han har belært nogle møgdyr i en bus om, at ens valg har konsekvenser. Han har byttet et par drinksglas rundt, så nogle andre møghunde forgiftede sig selv på en bar frem for tøserne, de sad ved. Nå ja, så har han været på bordel, og han ejer bygningen. Hvad den scene overhovedet laver der, og skal gøre godt for, vidste jeg ikke, mens jeg så filmen, og egentlig heller ikke bagefter.
Man er meget forundret, da 14-18 politifolk stormer hans bygning og bliver nedskudt af ham. For det første er det ikke planen, at han er den gode? For det andet, hvorfor stormer de hans bygning? Det gør de, fordi han allerede er eftersøgt, og slutningen har nemlig fundet sted før starten.
Ingen har dog fortalt Boll, at det ikke er en genre, man bare lige laver. Og det er bestemt ikke en genre, Boll kan finde ud af.
Efterfølgende vender vi tilbage til de tre idioter fra bussen, der overfalder en dreng og en pige, her tazer han dem og brækker et par lemmer på dem, i øvrigt ikke en specielt voldsomt filmet scene (i forhold til genren).
65 minutter inde i filmen bliver en dommer bedøvet og puttet ind i en bil. Derefter kører de rundt, mens han fortæller om en forfærdelig sag, hvor en 14-årig blev overfaldet og misbrugt. Det er først, der, at filmens plot bliver skåret ud i pap. Jeg tvivler på, hvor mange der egentlig helt har fanget det indtil det tidspunkt.
Han fortæller til den halvt bevidstløse dommer, at normale folk vil adlyde loven, selv hvis den lov slår dem ihjel. For at understrege den pointe kører han over i den modsatte side af vejen og laver chicken med en tilfældig bilist, der kører i grøften, og bilen springer i luften. “Se, han kunne have kørt i min side og overlevet, han valgte grøften, og nu døde han”. Tak, skæbne er det vores helt?
Vi får dog at vide, hvorfor netop denne dommer skal dø. Han lod voldtægtsbryderne slippe for fængsel, fordi de ikke forstod, at det var forkert (skete i den virkelige sag)
Derefter finder han gruppevoldtægtsforbryderne, og de får deres velfortjente straf efter et par tilbageklip, som er filmet ufarligt i forhold til alle andre film. Derfor er der da heller ikke tvivl om, at det er ordene, der er ”farlige” ifølge FSK. Faktisk fortæller de filmen at ikke kan godkendes, fordi den vil “fornærme”. Det vil da bestemt og hvad så? Det gjorde Civil War, Death Wish osv. også.
Der er også nogle videoer lagt ind, hvor han fortæller, at ”han vil give retfærdighed, når nu politikere og domstole ikke vil”. Det virker fuldstændig ude af konteksten til resten. Igen forsøger Boll at gøre filmen til mere, end den kan bære.
Se mere bl.a. her: https://bollfilms.com/citizenvigilante