Dominion er et turbaseret strategispil i stil med Civilization til Commodore 64. Det er jo skønt man har ambitioner og lad os endelig presse hardwaren til det yderste. Det er udviklet af Roberto Sandri (kode, grafik & test), Slaxx (grafik) og E$G (test). Trekløverets ambitions niveau har desværre oversteget Commodore 64’s evner.
I Dominion er målet at opnå kontrol over territorierne på et kort. Man kan gøre ligeså meget som man har ressourcer til i hver runde og man har altså masser af tid til at gennemføre tingene. Når du er færdig giver du turen videre til næste spiller. Altså en omgang Civilization på brødkassen.
Resultatet er meget lang loadingtid (også i forhold til det er en Commodore 64) og det er en ting, men endnu værre er der masser af ventetid mellem hvert træk. Jeg stoppede efter blot 35 minutters spil og nåede kun tre træk. 3! Det er muligt man kan speede hastigheden op på emulator eller lignende, men C64 spil skal altså spilles på ens Commodore 64 ellers kan man ligeså godt lave en pc version.
Dominion er helt enkelt større end hvad den lille maskine kan håndtere og derfor ender det som uendelig kedelig.

