Hvordan er vi gået fra total frihed til massiv overvågning, hvor vi skal have lov til at gå på nettet af statten? Og alle synes, det er en god idé? Det hele har fulgt den velkendte vej fra bedste intentioner til noget, der kan – og sikkert vil – ende som magttyranni.
I den spæde start
Første del var, at man indførte de første DNS-blokeringer for at bekæmpe børneporno. Alle er naturligvis enige om, at det skal bekæmpes. Men faktisk går det allerede galt her, for efter et par år forbød man også at se på siden uden at foretage downloads, og man forbød at lede efter dem eller besøge dem flere gange. Teknisk handler det om, at ens browser gemmer en cache, og at politiet kan undersøge, om IP-adresser gentagne gange besøger de pågældende hjemmesider. Alle teleselskaber skal nemlig logge enhver aktivitet. Ideen er her at undgå, at politiet bruger energi på borgere, der er stødt på siderne ved et uheld.
Men hvorfor er det et problem? Da man altså kriminaliserede at se siderne, fjernede man (reelt) befolkningens mulighed for at kontakte politiet, når de stødte ind i siderne. Stødte man ind i en side, skulle man afgøre med sig selv, om man kriminaliserede sig selv ved at anmelde den (fordi man kun havde set den ved at bryde loven per definition). Du fjernede også muligheden for, at den enkelte anmelder efterfølgende kunne følge op på sin sag, altså ved at undersøge, om siden nu var forsvundet eller ej. En rapport i 2013 af A.K. Zensur.dk fortalte, at myndigheder langt fra altid reagerede. Men det er en anden problemstilling.
Kort sagt skaber første del præcedens: Staten må blokere og den digitale overvågning var i fuld gang.
Forbud udvides
Derefter sker det helt naturlige, nemlig at forbuddet udvides. I 00’erne bruges det til at blokere for både lovlig og ulovlig fildeling og piratsider som den hedengangne musikside AllOfMP3 og The Pirate Bay. Faktisk var førstnævnte lovlig i Rusland, omend lovgivning var et gråzoneområde.
Kommercialiseringen af nettet er i fuld gang, og nettet er af politikerne reduceret til “et handelscenter”, og der skulle reguleres som alt mulig andet.
Når overvågning tager overhånd?
I 2026 rammer vi så punktet, hvor vi nu blokerer lovligt indhold og kræver, at voksne borgere identificerer sig. Vi er gået fra at beskytte samfundet mod det dybt kriminelle til at kræve digitalt visum for helt almindelig, lovlig voksenadfærd. Og vidste du forresten at hver eneste mail, sms, besked på sociale medier overvåges af EU? Nejvel, det blev vedtaget i EU, mens du var på ferie.
Hvad dækker AltID reelt over?
EU og Danmarks officielle argument er at beskytte mindreårige mod at banke ind i hård porno, enten tilsigtet eller utilsigtet. Men infrastrukturen bag Alt-ID er designet til at omfatte ALT, der har en aldersgrænse. Men hvem siger det skal slutte ved aldersgrænser?
Porno er det åbenlyse valg, fordi det alle jo nemt bliver enige om, at 7-årige Birger ikke skal se hardcore porno, uanset om han så er nysgerrig eller ej. Men allerede nu ved vi, at der er alderskontrol på sociale medier på vej. Vi hørte statsministeren i valgkampen i fuldt alvor mene, at den største trussel i moderne tid er sociale medier. Hun blev spurgt om Rusland, terrorisme, narko, rygning vs. sociale medier, og hver gang svarede hun uden tøven “sociale medier”. Så der kommer en alderskontrol. Det virker også logisk, at alkohol og tobak kræver aldersverifikation; det gør det allerede i butikkerne. Men spil og film tænker jeg de færreste har overvejet også er omfattet. Jeg, en 53-årig, skal altså have lov til at spille et spil, fordi det er “skadeligt” ifølge Mor-staten.
Prisen for “Sikkerhed” er anonymitetens død
Tilhængerne af systemet vil hurtigt påpege det tekniske forsvar: Systemet bruger sandsynligvis såkaldt cryptographic verification (f.eks. Zero-Knowledge Proofs). Det betyder, at den hjemmeside, du besøger, ikke får dit CPR-nummer; den får blot et grønt lys, der siger: “Brugeren er over 18 år”.
Hver for sig er der intet alarmerende, men når infrastrukturen først er etableret, og befolkningen har vænnet sig til den digitale adgangskontrol, kommer næste skridt. Hvad bliver det næste, som politikere vurderer bør kræve AltID? Bekæmpelse af “fake news”? Adgang til kommentarspor? Hvis, når staten lovgiver om, at debatsider eller tech-magasiner skal alders- eller identitetsverificere deres brugere, tvinges sider som Computerbladet.dk eller Hererminhamster.dk til at agere digitale vogtere. Hvis du overtræder reglerne eller overser en “skadelig” kommentar, risikerer du bøder. Resultatet vil blive, at private blogs, mindre hjemmesider m.m. vil indføre egencensur og måske slet ikke tillade kommentarspor. For hvad er egentlig “fake news” og hvem bestemmer det? Hvornår er noget “skadeligt” og for hvem?
Vi har allerede hørt de første politikere fortælle, at “VPN skal forbydes, hvis man kan omgås systemet”, det er helt irrelevant, at man teknologisk ikke kan det (endnu). Men det fortæller os noget om tankegangen. Vi har lige set Citizen Vigilante, hvor politikere er chokerede over, hvordan den “udstiller en gruppe” og rasede over, at Elon Musk delte den på X.com – og raser nu over, at YouTube og andre techfirmaer ikke vil forbyde den. Vi har også hørt politikere, der vil have identifikation på enhver computer. Tør du virkelig basere din frihed på tilfældige politikeres luner?
Hvor mange årtier er vi væk fra den stående joke om at fremvise sit BMI-kort før man må købe en kage hos bageren?
Magten korrumperer
Vi behøver ikke gætte, hvordan politikere reagerer på flere magtbeføjelser. Det var ikke kønt at se, hvordan det udviklede sig under coronaepidemien i 2020-22. Vi endte med både stikkerlinje, tracking-apps, adgangskontrol til samfundet osv. Bemærk, at der allerede nu står på borger.dk, at “der vil løbende komme flere beviser“. Spørgsmålet er, om vi i jagten på at beskytte børnene mod internettet ender med at afskaffe det frie internet for os alle sammen. Det handler om kontrol. Det skræmmende er, hvor få vi er, der rent faktisk protesterer.
Hvad er AltID
AltID er Danmarks officielle app til ID og digitale beviser. I starten vil du kunne tilføje 2 beviser i appen:
- Et legitimationskort: Kortet kan du fx bruge, når du skal hente pakker.
- Et aldersbevis: Beviset kan du fx bruge, hvis du skal på natklub eller bar, eller hvis du vil købe alkohol og tobak.
AltID erstatter ikke MitID. Der vil løbende komme flere beviser, du kan tilføje i appen.
AltID beskytter dit privatliv
AltID er designet, så den beskytter dit privatliv og dine oplysninger mest muligt. Det særlige ved appen er, at dine beviser ligger lokalt på din telefon, og der er ingen andre end dig, der kan tilgå dine oplysninger. Dine beviser er private.
Kilde: borger.dk