Commodore og Amiga taler sammen

I de sidste i hvert fald 30 år har Amigas ejerskab været en tragisk joke, hvor selv hardcore Amiga brugere næppe kan give et svar på hvem, der ejer Amiga. Commodore ejede noget af Amiga – måske – andre ejede noget andet og noget ejerskab var usikkert. Fællesnævneren har været kaos.

Hyperion, der udvikler på AmigaOS og Commodore har været i retten jeg ved ikke hvor mange gange og Retro Ltd. fik udskudt The A1200 gentagende gange pga. juridiske problemer. Hyperion og Cloanto har ligeledes været i slåskamp flere gange. Derfor har man ikke kunne finde hverken en samlet Amigamodel eller en Amiga Mini eller lignende.

Hyperion og Cloanto røg i totterne på hinanden for nogle år. Hyperion tillod sig nemlig at sælge både deres styresystem AmigaOS4.1 og en bog om hvordan AmigaForever kunne omdanne en PC til en Amiga.

Men sidste år kom der nye ejere til Commodore og der er sket meget siden da. Det vigtigste i forhold til Amiga er dog at alle parter nu anerkender hinanden og at de er samarbejdspartnere. Allerede der er vi kommet meget langt.

Det skulle i første omgang betyde at The A1200 fra Retro Ltd. er på rette vej og vil udkomme i december i år. Hyperion vil videreudvikle AmigaOS. Hvor Cloanto og Commodore egentlig står lige i forhold til udvikling af ny Amiga software, er usikkert på nuværende tidspunkt.

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.