Kan det være rigtigt at skærmen er farlig? Måske, den er i hvert fald ikke ubetinget god. Spørgsmålet er om Mette Frederiksen igen igen råber ulven kommer uden at der hverken er en ulv eller en løsning på det problem, hun mener nu er verdens største problem, som hun skal redde os fra.
Norge gik all in
I 2016 besluttede Norge at gå all in på digitale medier i skolen. Alle børn fik en iPad og undervisningen kom til at ske via den. I 2024/25 fik man resultatet. PISA-undersøgelsen, der sammenligner bl.a. læsning, matematik og naturfag, kom med resultatet. Fra at have resultater langt over OECD med 513 i 2015/16 fik man nu 453. Minus 60 point. Man læser i en bog, man skimmer på en iPad. Børnene distraheres på en skærm, i en bog går de tilbage igen, når de misser noget.
Norge gjorde noget, der er helt uhørt blandt politikere, og noget, der ses for sjældent. Man indrømmede, man havde taget fejl, og reagerede ved at få skærmene ud af klasselokalerne i de mindre klasser, og bøgerne er kommet tilbage på rekordtid. Sociale medier forbudt for børn under 13 år, og der er yderligere begrænsninger på vej.
Tag dog ansvar
Når Mette Frederiksen påstående og bedrevidende erklærede at skærmene gør os dummere, ja, så er der bag den irriterende og fordømmende retorik bare også noget om snakken. Selvfølgelig blev det total absurd, da hun i en TikTok erklærede, at det var Danmarks suverænt største problem og værre end alle andre samfundsproblemer og den vigtigste opgave “siden 2. verdenskrig”. Ro på. Det, som jeg savner, er dog, at den samme Frederiksen – og hendes skiftende regeringer – erkendte bare en smule ansvar for, at hun som statsminister i 7 år og en del af Folketinget siden 2001 har været med til at bringe os i den situation. Det er der ikke.
Regeringen gav bonus
Det er, ifølge regeringen, “noget der er sket”. Det var dog samme regering, der gav kommunerne bonus for at digitalisere hurtigst, det var samme regering, der beskar bogkøb til et minimum med besked om, at bøger var overflødige, og det var samme regering, der har beskåret bibliotekernes indkøb dramatisk. Og dem, der så peger på, at de borgerlige var med i de beslutninger, har helt ret. Stort set alle partier var med i processen ved at stemme for eller undlade at stemme imod. Derfor kunne Mette Frederiksen også med sindsro have erkendt at de havde taget fejl. Ikke ret mange kunne have sagt alt for meget kritik.
Tages der ansvar?
Når man erkender, at skærmene var en fejl, hvad så? Ikke meget. Faktisk forbløffende lidt. Forbuddet blev der allerede snakket om sidste år, EU er på vej med det samme. Norge og Australien har allerede gjort det. Men nu er der altså flertal for det. Det skal nok begrænse både brugen og antallet af unge på nettet. Men udover det?
I Danmark bruges der 3,8 undervisningtime hver dag på skærmen af hver elev. Men det løser et socialt medie forbud jo ikke. Moderaterne forslog at fjerne Aula, som alle lærere bruger 30-60 minutter på om dagen, men hvordan det løser noget i sig selv, kom de ikke med et bud på.
400 mio. til skolebøger fordelt over 3 år, som vedtaget i 2025, fordelt på 1000 skoler og 500.000 folkeskoleelever får man ikke mange bøger for. Det svarer rundt regnet til en ny bog om året. Havde man et kæmpelager af bøger, ville man kalde det lavt, når man som nu har ganske få klassesæt på skolerne, så er det helt utilstrækkeligt. Der er ikke kommet flere penge til bibliotekerne, der er faktisk end ikke indkaldt til forhandlinger om, hvad der nu skal ske.
Der var altså kort sagt et pressemøde, hvor man fortalte, at PISA undersøgelsen gav danske skoleelever historisk lave karakterer i både dansk, matematik og naturfag. Og så har undertegnede i hvert fald ikke hørt mere til det. Det er altså 14 dage siden. Sker der mere?
Hvad kan man gøre?
Hvis eleverne skal væk fra skærmen skal der jo et andet undervisningsmateriale til. Personligt så jeg jo gerne at man brugte langt mere tid på musik, billedkunst og håndværksfag som sløjd og hjemkundskab, men det er heller ikke noget man gør fra dag til dag. Man har for længst skræmt faglærerne langt væk fra folkeskolen. Man kan også i samme åndedrag få skolemad i Folkeskolen, det har man undersøgt et hav af gange og hver gang har det øget læringen betragteligt. Man bliver også nødt til at adressere at undersøgelsen (i Danmark) fortalte at 50% af elever med indvandrebaggrund klarede sig langt under middel (mod 25% af elever med danske forældre). Man skal nok også tage fat på den manglende disciplin, dårligt indeklima, for lidt rengøring og nedslidte skoler. Så der er nok at tage fat på.
Det kommer til at tage år at rette op på det, så hvad med at regeringen kommer igang? Man kunne starte med at snakke med undervisere og andet personale i folkeskolen og høre deres bud, så vi får en blanding af computernes gode egenskaber og blyantens ditto.
