Ted Lasso (Jason Sudeikis) er en succesrig amerikansk football træner, og han skal redde den nedrykningstruede Premier League-klub, AFC Richmond. Der er bare en krølle på halen. Ted ved intet om fodbold, for han trænede nemlig amerikansk fodbold, og det var på college niveau, og endda på niveau 2, hvilket altså er meget langt fra elitesport.
Den gamle hold ejers ekskone, Rebecca, spillet af Hannah Waddingham, har fået eksmandens elskede fodboldklub ved skilsmissen. For at hævne sig vil hun have, at den skal rykke ned. Derfor er Ted Lasso hyret. En amerikansk træner uden erfaring og i hendes øjne en naiv jubeloptimist, der hurtigt rykker holdet ned.
Hvad Rebecca ikke har tænkt på, er, at Ted Lasso ikke kun møder op med ekstrem selvtillid og er utrolig sød og rar. Han har et konstant smil på læben og er fænomenal i personale omgang. Han møder også op med sin assistenttræner, som kun omtales som coach Beard (Brendan Hunt), og assistenten har læst op på både regler og taktikker. Det kombineret med Teds evne til at skabe livsglæde omkring sig begynder at sætte sit præg på holdet og Rebecca.
Det er her vi begynder at lære personerne at kende.
Den usikre lavstammede bolddreng med lavt selvværd er et taktisk geni. Vi har superstjernen Jamie Tartt, der absolut intet har tilovers for hverken holdet eller Ted. Hans kæreste Kelly (Juno Temple), der ved første øjekast er en typisk lykkejæger, der holder sig i nærheden af spillerne for at få del i deres stjernestatus, men man opdager hurtigt, at førstehåndsindtrykket er helt forkert. Hun kommer til at være en af de personer, der udvikler nøglespillerne mest.
Vi kommer også til at lære den konstant vrisne Roy Kent, spillet af Brett Goldstein. Brett var en af forfatterne til serien, og han nåede frem til, at seriens rolle var perfekt for ham, og derfor tog han selv rollen og udbyggede den. Jason Sudeikis spiller Ted Lasso, og han er virkelig godt castet, og man kan ikke undgå at holde af ham.
Det er der, serien hæver sig over de fleste andre. Selve setuppet er måske lettere absurd, men når alle personerne er troværdige, så tror vi på det. Og man kan ikke andet end at holde af universet. Det er også skønt med en komedie, hvor man griner med karaktererne og ikke af dem.
Serien er slut og fortalt
Serien gik fra 2020-23, 34 afsnit a 40-65 minutter.
Serien er på Apple+, der er 7 dages prøvetid og frem til april24 får du en kode, hvis du køber noget i Elgiganten (jeg ved ikke om det handler om hvad man køber?)
Serien afsluttes med sæson 3 og der er ikke planer om flere sæsoner. Jason Sudeikis har tidligere udtalt at serien er slut og han mener historien er fortalt. Jeg er enig. Og man kan ikke undgå at knibe en tåre undervejs i de sidste 10 minutter, men naturligvis kun hvis man har lært personerne at kende.