Tiger havde udgivet en lang række bipbip spil i stil med Game & Watch fra Nintendo. Gameboy havde imidlertid taget markedet siden 1989 og nu var Tiger klar med modtrækket. De kom med en håndholdt konsol, der skulle genvinde en del af markedet. Det ville være nemt at bruge pladsen til bare at svine systemet til, men det vil være uretfærdigt. Tiger prøvede faktisk at levere noget unikt.
Den havde 10Mhz 8-bit CPU fra Sharp og ganske fornuftig mono lyd. De små spil cartridge fungerede fint og der kunne være to i konsollen på samme tid. Man havdr sikret sig flere titler ved lanceringen, bl.a. Resident Evil 2, Duke Nuke’m 3D og Indy car 500. Der kom i alt kun 21 titler for hurtigt gennemskuede producenter og potentielle brugere at den virkede ikke godt nok.
Dens PDA funktioner er ellers rimelige med kalender, telefonbog, 14,4 kb internet adgang. Det hele blev styret med enten tasterne eller med touchscreen og en lille pen. Men til PDA tingene var 3,5” skærm meget småt. Opløsningen på 200×160 kunne heller ikke imponere og nu er vi ved det, der var helt galt. Skærmen. Den var ganske enkelt uduelig og det smadrede fuldstændig systemet. Der var udover størrelse og opløsning problemer med lag, skygge og responstiden var horribel
Jeg sad tilbage med en følelse af at Tiger faktisk var tæt på at lave noget rigtig godt, men det hele forblev lige ved og næsten.
Det ser ud til at der kom en Pro version med farveskærm i 1999, men jeg har aldrig set den.