Moto Racer – PC og PS1 ræs (1997)

Man kan på ingen måde kalde Moto Racer for simulation, men det forsøger – og lykkes – meget godt at give en motorcykeleffekt. En motorcykel reagerer anderledes end biler, både eller fly og man ser ofte at producenterne ikke forstår den forskel. Moto Racer er undtagelsen, dejligt.

Man skal i top 3 for at få adgang til de sidste fire baner, i alt er der 8 baner på PC og 10 på PS1. En anden dramatisk forskel er dog at man har adgang til alle baner på PS1. Nu vi er ved forskelle, så er der 12 modstandere på pc og 8 på PS1.

PS1 udgaven er mere arkade og det er nemmere at styre din motorcykel og faktisk også sjovere. Banerne er varieret, veldesignet, man vælter ikke hvis man lige snitter kanterne, men der ikke plads til ret mange fejl, hvis man skal op i hierarkiet. Det er både gaderæs og motocross og alt med checkpoint og fed musik. 

Moto Racer har dog den irriterende ”feature” at dine modstandere hellere end gerne kører ind foran dig og det er kun dig, der taber tid, hvis I rører hinanden.

Playstation versionen.

3Dfx på speed
Moto Racer var et fantastisk eksempel, hvorfor PlayStation fik så stor succes. Den kostede omkring 3000 kr. og så var man i gang med lynhurtige 3D spil med 50 frames. Moto Racer krævede minimum Pentium200MMX og 3Dfx kort før man havde samme framerates, det var altså de første 15-20.000 kroner tilbage i 1997. Når man i dag fjerner prisaspektet og ens nostalgiske tilgang, så er Moto Racer et middelmådigt spil, som vil underholde i kort tid og sikkert give lidt kriller i maven og den nostalgiske følelse. 

Specielt når man sidder ved sin PC kommer Moto Racer til at virke lidt forældet, fordi man blot er et klik fra nutidige spil, der er meget flottere.

Man kan finde det gratis på forskellige sider, men jeg droppede den – formentlig – forstående kamp for at få et Windows95 til at virke på Windows10 da jeg opdagede det til 40 kr. på GOG. 

Find det på (ekstern link) https://www.gog.com/en/game/moto_racer

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.