Silkworm (1988) – Amiga & C64

I 1988 udgav Tecmo og Random Access Silkworm til både 8 og 16 bit maskinerne. Silkworm er et spil, der virkelig forstår sin genre og gør det fremragende. 

Verden er blevet overtaget af en computer, der styrer hele verdens maskiner. Det er din opgave at stoppe den, det kan du gøre enten i en helikopter eller i en jeep, eller hvis du har en ven, så kan man være 2. Herefter går det løs over 12 levels, 12 end of levels bosser og masser og atter masser af fjender. Der er forskellige bonus skydevåben, beskyttelsesting, uendelig ammo, 40-60 sprites på skærmen på én gang, og når man dør, så gendannes man sekundet efter. Det er virkelig noget, der trækker Silkworm op.

 

Alt for mange spil drukner i mere eller mindre ligegyldige mellemsekvenser og mellemskærme, men ikke her. Det er hårdt pumpede action, fantastiske lydeffekter og fremragende lynhurtig grafik. Bevares en PC kan helt sikkert lave det bedre, men sker det? Ikke rigtig. Ikke hvor det virker så godt som det gør i Silkworm. Her kommer pulsen op og du bliver opslugt. 

Der er 12 levels og du kan fortsætte på den level du døde på frem til level 6, men ellers ville det nok være lige nemt nok. Det er måske det som nogle vil kritisere, det er ikke særlig svært, men når du har gennemført det med helikopter, så kan du jo prøve med jeep. Du vil opleve at det er et helt andet spil. 

Commodore 64
Det er en helt anden snak. Ingen musik, tamme lydeffekter. Gameplay er noget langsommere, for ikke at sige meget, kollisionsdetektoren er væsentlig dårligere og man kan godt opleve at skulle være ramme både 2 og 3 gange før det registres. Omvendt er computeren helt nådeløs, når det er den anden vej rundt. Silkworm er til Commodore 64 et ret ordinært middelmådigt skydespil, som ikke rigtig gør noget indtryk. 

Remove the row

Column: 1

 

Silkworm (1988)

Amiga 500/1200
Der udkom også en identisk udgave til CD32

Hentet på: 
https://gamesnostalgia.com/en/game/silkworm

Fordele og ulemper:

+ Når man dør, så er man igang med det samme igen.
+ Lyden og grafik er forrygende.
+ 2 spil i et, helikoper eller jeep.

– Kun en sværhedsgrad.
– Relativt nemt
– Indtil de sidste par levels

Column: 2

 

Et af de bedste skydespil på markedet, selv målt op mod dagens moderne spil af sin genre, fremstår Silkworm som et fremragende spil. 

 

Remove the row

Column: 1

 

Silkworm (1988)

Commodore 64

Download her

Fordele og ulemper:

+ Når man dør, så er man igang med det samme igen.
+ 2 spil i et, helikoper eller jeep.

– Kun en sværhedsgrad.
– Kollisionsdetektoren er kun nogenlunde
– For langsomt

Column: 2

 

Det er ikke fordi det er et dårligt spil, der er bare væsentlig bedre alternativer derude og man bliver aldrig rigtig glad for Silkworm til C64. Men måske er du enig, du kan i hvert fald bare hente spillet her på siden. 

 

Min anmeldelse af Silkworm til Amiga og Commodore 64: 

Kan du lide artiklen?

2 tanker om “Silkworm (1988) – Amiga & C64”

  1. Har lige spillet Amiga versionen downloadet fra gamenostalgia. Det bragte minder tilbage om de gode gamle Amiga dage 🙂
    I øvrigt ret fed hjemmeside gamenostalgia.com, den kendte jeg ikke i forvejen. Den er jo fyldt med gamle spil lige til at downloade, og man behøver ikke engang installere emulator program eller driver eller noget først. Bare download og spil. Det er sgu’ genialt.

    Må dog desværre se i øjnene at i 2018 så er der ingen af spillene der længere holder. Selv nogle af dem som jeg syntes var ret fede dengang (Ikari Warriors fx) er slet ikke sjovt i dag andet end lige for nostalgiens skyld.

    1. Det er jo svært med “de gode gamle spil”, mange af dem holder overhovedet ikke i dag. Jeg synes det kommer an på genren, racerspil er jo helt håbløse i forhold til dem i dag, mens jeg synes adventurespil og skydespil i nogle tilfælde holder i hvert fald i en time eller to.

      Heldigvis er de fleste spil til de gamle maskiner jo gratis, tænk hvis man skulle betale 400 kroner for Silkworm idag 🙂 Så ville karakteren (og forventningerne) jo også ændre sig dramatisk…. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.