Gamepack 1999

Spread the love

I ComputerBladet 99 er der seks spil, som du (kun?) kan finde her på siden. 

Det er DX Ball 2, som er en Break Out klon, du kender måske også konceptet fra spil som Arkanoid. 

Det er naturligvis den gamle traver igen. Du har et bat i bunden af skærmen og skal skyde alle murstenene ned. Det er lavet et utal af gange, men der er enorm forskel på kvaliteten af de forskellige spil. DX-Ball 2 er suverænt det bedste i flokken også her i 2019. Det er svært at forstå at det er freeware, men den er god nok. 

Cyber Wing til Commodore 64 er lodret scrollende skydespil af ret høj kvalitet. 

Det var et af de sidste kommercielle C64 spil før retrobølgen tog over og vi igen ser kommercielle spil til maskinen. 

OloFight til Amiga kom på cd eller 10 disks og det ser ved første øjekast rigtig lovende ud. Det er det ikke.

Spillet er lidt specielt at vedlægge, fordi det aldrig lykkes at få det til at virke med emulator, men det virker fint på en rigtig maskine. Jeg brugte min Amiga1200/030. Jeg hører gerne fra jer, hvis I får det til at virke med emulator. 

Apydia til C64 står som et dengang kommercielt spil. Det tvivler jeg stærkt på er tilfældet.

Man får 10 point pr. fjende man skyder og så virker det måske lige optimistisk nok at have plads til sekscifrede score. 

 Crush til C64 ligner mest af alt R-Type 2. Desværre er det ikke gået helt godt, primært fordi man skyder i små korte bursts, som gør det svært at ramme noget som helst. Samtidig er der for meget at støde ind i rundt omkring. Loading skærmen er flot, og lyden er også god, men gameplayet er kun middelmådigt. 

Metal Warrior et så tæt på at være et fremragende spil til C64. Men der er nogle bugs i det, som gør man ikke kan samle mønter op og dermed heller ikke få fat i de fede våben. 

Som du kan høre, så er pakken altså en blandet landhandel. Det skyldes at spillene først og fremmest er valgt udfra at jeg ikke kunne finde dem andre steder, så på den måde er der slet ikke sket en decideret udvælgelse af dem. De er anmeldt i bladet, jeg kunne ikke umiddelbart finde dem andre steder og derfor er de her. 

Hvordan:
Pakken er pakket med Zip og fylder ca. 15Mb. Helt simpelt, så udpakker du først pakken, derefter udpakker du hvert enkelt spil. 

Pakken finder under download eller du kan klikke her: Computerbladet 99 gamepack

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.