Som jeg skrev om i ComputerBladet 99, så var det tit indtrykket at Alive ikke testede deres spil godt nok og overlod det meste til programmøren selv. Hvis du aldrig har hørt om spillet ”Prophet: The Tome of Primall – Chapter 1”, så vil du her opdage hvorfor.
Den første fejl
Mark Ford skabte The Prophet, der endte med at få forskelligt navn i spillet, manual og på coveret. Han indrømmer at hans første fejl var at kigge efter en udgiver, inden spillet var færdigt. Han sendte det første udkast ind til Alive Media som var meget begejstret. De fortalte, hvordan det skulle i en stor boks med manual, store reklamer og at det ville være et spil, der rykkede Amiga markedet. Mark faldt for det hele.
”Aftalen var meget simpel. Jeg skrev spillet, de testede det, skrev manualen, lavede coveret og stod for salg og marketing.”, fortæller Mark med et dybt suk. Der gik ikke lang tid, før de mente det var bedre han selv skrev første udgave af manualen, så ville de rette den til. Mark staver ifølge ham selv dårligt og anede intet om, hvordan man skrev sådan en. Det gjorde Alive åbenbart heller ikke, for det blev hans første udgave af den, der endte i coveret. Coveret kunne de ikke finde en kunstner til, så det skulle han pludselig også lave. Og så skulle han lave indersiden af coveret også. ”ha, tal da om at være en idiot”, siger han.
Imens han lavede det, arbejdede han også på spillet. Nu begyndte Alive at brokke sig over det var forsinket. De fortalte at der var forudbestilt over 400 styks til hver £12,99. Mark synes i dag, det er pinligt overfor de kunder:
”Jeg skar hjørner for at få det færdigt, der var i hvert fald 10 ting jeg ganske enkelt pillede ud for at blive færdig. Jeg havde ikke tid til at lave grafikken.”
Mark forklarer, at han brugte 12 måneder på at skrive spillets motor, men kun 3 uger på at lave level design, quests og grafikken til disse levels.
”Jeg havde fra starten sagt at det ville tage mindst 3 måneder at lave den del, men jeg havde Alive i røret konstant. Alive havde tilsyneladende aftalt at Amiga Format skulle have en demo”
Den del var Mark meget tilfreds med, da det ville hjælpe spillet over rampen. Problemet var, at han slet ikke var færdig.
Mark tog derfor sagen i egen hånd. Han var dødtræt af de konstante opringninger, de konstante nedskæringer af spillet og de mange uventede krav fra firmaet, så han hev telefonstikket ud og åbnede end ikke deres breve længere. Nu skulle Prophet laves færdigt. Over de kommende uger knoklede han 18 timer om dagen og sov knap nok.
”Det næste der skete var helt vanvittigt, en morgen stod politiet og bankede på min dør. Alive havde efterlyst mig. Det hele var bare for meget, så jeg smed bare spillet sammen som de bad om og sendte det afsted.”
Han vidste godt at spillet var helt uegnet til tryk. Dertil var der for mange småfejl, grafikfejl og endda også fejl, der fik spillet til at bryde sammen og han anede ikke om spillet overhovedet kunne spilles fra start til slut, for det ingen havde testet. Alligevel besluttede Alive at udgive det. Deres ide var at det kunne klares med patches senere. Mark var for træt til at protestere.
Umiddelbart efter det opdagede han at Alive slet ikke havde testet spillet for fejl. ”Det var jo helt absurd for et spil af den størrelse”.
De forventede fejl kom ind fra brugerne og dem klarede Mark løbende og fik endda tilføjet et par af de features han havde været mest ked af at droppe.
Han fik sin check for de første to måneder, efter at have rykket for dem, men hvor man tidligere havde fortalt at man havde solgt over 700 kopier som pre-sale, så var beskeden nu at man havde solgt under 50 den første måned og endnu færre måneden efter. I dag ved han ikke hvilke tal, der var opdigtet. ”Den første check kom sammen med en håndskreven note som kvittering”, fortæller han med en hovedrysten.
Pludselig kom en massiv fejlrapport. Problemet var spillet gik så hurtigt på en Amiga med 040 eller bedre at det var uspilleligt. Da Mark kun havde en Amiga1200 med 10Mb ram, havde han slet ikke overvejet at det kunne blive et problem.
”Alive var klar til at lade mig bruge en af deres maskiner for at løse problemet. Det var jo fint nok, men det jeg fortsat den dag i dag ikke forstår er, hvordan de overså det problem. Hvis det var uspilleligt på en Amiga med 040 eller bedre, så måtte det betyde, at de aldrig havde haft startet spillet.”
Da Mark ankom til Alive Medias hovedkvarter opdagede han at det var et baglokale i deres eget hus, men Steven og Jenny Flowers opførsel var endnu mere bizar forklarer han.
”De brokkede sig over at folk klagede over deres gode udsende og de var uforskammet overfor alle dem, der havde brokket sig over at spillet ikke virkede”.
Det var ved det besøg Mark opgav at spillet. Han gjorde dem opmærksom på at de havde overtrådt kontrakten ved ikke at give ham løn til tiden og ikke havde stået for hverken cover eller marketing. De accepterede nødtvunget at lave en ny kontrakt, men den underskrev han ikke.
Alive fortsatte med at sælge spillet frem til de lukkede. Det betyder at spillet blev solgt mere end tolv måneder efter Mark Ford afbrød samarbejde.
”De betalte aldrig en krone i de tolv måneder”, fortæller han og tilføjer: ”spillet er helt uspilleligt på alt over 030 cpu, men det står ingen steder, de skriver heller ikke noget sted at spillet er ustabilt, ufærdigt og slet ikke kan gennemføres”.
Mark vil derfor igen gerne undskylde overfor dem, der købte det.
Jeg har fundet en version, som der siges at virke, men det er ikke lykkes for mig. Den ligger under download, så du kan jo selv prøve:
Jeg måtte finde en anmeldelse af spillet for at kunne se hvad det rent faktisk var. Amiga Format september1999: http://amr.abime.net/review_3731