Wasteland 2 – PC

Wasteland blev udgivet i 1988 og fuldt op i 90’erne af Fallout 1 og 2, der officielt intet havde med Wasteland at gøre, men de var lavet af den samme udvikler, Brian Fargo.

Siden blev Fallout konceptet solgt og firmaet Bethesda valgte at gøre serien til et 1st person shooter-adventure. I Fallout 3 og Fallout New Vegas var det 3D isometriske perspektiv afløst af 1st personview. Det havde både fordele og ulemper og begge spil var da også gode spil, men hvad alle kunne være enige om var, at spilkonceptet var markant anderledes end den oprindelige ide.

En af dem var Brian Fargo, udvikler af det oprindelige Wasteland og han ønskede at vende tilbage til det oprindelige udgangspunkt. Det skete via Kickstarter, hvor han fik penge nok til at udvikle og udgive Wasteland 2, der også er kommet i en Wasteland 2 Directorys cut. 

Er det lykkes?

Forventningerne har naturligt nok været høje blandt de mange tusinde, der skød penge i projektet, og spørgsmålet er om det er lykkes.

Man kan godt debattere om spillet ikke burde have været flottere. Nogle af områderne og mange af de huse du kan besøge er forbløffende sparsomt indrettet, og det er ikke helt godt nok. Samtidig kan man også ærgre sig en smule over, at de NPC man støder på, ser ud til at være bygget over de samme tyve skabeloner.

Man kan ligeledes skælde ud over, at landskaberne ikke ligefrem er prangende. Men når alt kommer til alt, så er grafikken både pæn og funktionel, men gammeldags. Man føler ofte at man sidder med et 10 år gammelt spil. Det gør dog ikke at man kan kalde spillet for hverken grimt eller ”uspilleligt”, men blot noget gammeldags.

Lyden fungerer til gengæld rigtig godt. Her er det lykkes at få nogle fine stemmer på de forskellige personer, gode lydeffekter og musikken er bestemt heller ikke tosset. Samtidig er dialogen også ganske god, jo klogere og dygtigere dine figurere er, jo flere dialogmuligheder har du.

Realtime

Hvis du har spillet Fallout 1-2, ved du nogenlunde, hvad du går ind til. Du styrer et hold Desert Rangers, op til fire til at starte med og flere kommer til hen af vejen (hvis du vil).

Her opdager man hurtigt, at det er ikke ligegyldigt, hvem man vælger. Der skal være balance på holdet, så du både har kloge folk og muskelmænd, der kan slå ihjel. Har man ikke styr på den del, så kan spillet godt blive meget svært. Der er fire sværhedsgrader og man kan skifte mellem dem uden at skulle starte et nyt spil. Så man kan altså lære spillet at kende på letteste level og så skifte til de sværere uden skulle starte forfra. I betragtningen af hvor lineært spillet er, så er det en fremragende feature.

Spillet er en blanding af realtime og tur baseret ved kamp. Man bevæger sig rundt i realtime og løser quest, taler med folk, leveller op, undersøger ting og hvad man nu ellers kan forvente at lave i et rollespil.

Når du har optjent nok points, stiger du en level. Du kan så opgradere dine evner. Det skal man gøre ved alle medlemmer af ens gruppe og på samme måde skal du med jævne mellemrum sørge for, at de skifter til bedre våben, at de har ammunition og at våbnet er ladt og det skal gøre ret ofte, så det ender lidt for hurtigt med at blive mere en pligt end en fornøjelse. Specielt når du har store hold og skal hold styr på noget, som de ret beset selv burde kunne. Alt dette inventory styring kan være noget af en tidsrøver og for mig blev det hurtigt en irriterende.

 

Tur baseret

Når du skal i kamp og det skal du med ofte, så skifter spillet til at være tur baseret. Hver person/monster har så et bestemt antal action point, der kan bruges til bevæge sig, skyde, lade eller noget andet. Fjenderne kan være alt lige fra monstre til gamle damer. Det er sjovt og intenst og man opdager hurtigt, hvem der er god til kamp og ikke mindst hvem der ikke er.

Spillet er opbygget med et stort kort, hvor der er forskellige lokaliteter, når man så ankommer til en lokalitet, skiftes der til 3D isometrisk perspektiv, der kan roteres med tasterne Q og E.

 

Banedesignet

Banerne kan et par steder virke lidt klodsede. Jeg brugte temmelig lang tid på at finde en sti i Highland og indtil da stod spillet i stampe, hvilket kan ses som både godt og skidt, tiden eksisterer som sådan ikke i Wasteland 2.

Man er også tvunget til at traske gennem store områder for at udføre ret simple og trivielle quests. Du kan heldigvis centre på din person ved at klikke på billedet af dem, hvis man mister overblikket eller hvis man vælger at dele sin gruppe. Hvis du gør det sidstnævnte opdager du at din gruppes AI er faktisk ret god. De kan forsvare sig selv mod fjender, og de er udmærket i kampscenerne.

Konklusion

På mange måder er Wasteland 2 et vellykket spil. Dialog og historie er velskrevet og ikke uden humor, men spillet kan også til tider virke meget langsomt, ligesom man også savner at have fri 3D blik eller i de mindste kunne zoome længere væk.

Spillets AI er generelt god, grafikken kan måske synes lidt skrabet efter dagens standard til gengæld er lyden fremragende. Flere gange føler man at man spiller det første Fallout igen, hvilket jo er både godt og skidt. Jeg sad desværre med en følelse af Wasteland 2 mangler det sidste for at blive rigtig godt. 

 

 

 

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.