Soldier Of Fortune triologi

Raven kom for alvor på landkortet med SOF (2000), der introducerede GHOUL-teknologien. Nu faldt fjenderne ikke bare omkuld, men i stedet kunne man glæde sig over utallige varierende døds sekvenser, alt efter om man havde skudt begge arme og et ben af, eller blot havde sat en shotgun op til næsen og trykket af. Det vakte selvfølgelig et ramaskrig rundt omkring, men den del gik rent ind blandt publikum. Fjendernes AI var også væsentlig forbedret, lyden var bedre og i det hele taget var SOF et godt skridt foran konkurrenterne. Og når alt sammen nu fungerede så godt, så kan man jo ligeså godt lave lidt mere af det samme.

Soldier Of Fortune 1 bød på blodige effekter (de kan dog fravælges).

Hovedpersonen er endnu engang den garvede lejesoldat John Mullins, der arbejder for enhver der kan betale, og heldigvis er det altid de gode. Terrorister udvikler biologiske våben, som kan udrydde storbyer på en enkelt nat, så Mullins står derfor overfor 10 missioner, fordelt på ca. 70 baner. Alt er altså lidt som man kunne forvente, og det er måske der SOF2 i virkeligheden skuffer. Og nåja, så kan man ikke afbryde intro på over 5 minutter!!

Det første man nemlig lægger mærke til er, at grafikken måske er blevet lidt bedre, men i forhold til datidens konkurrenter, så var bestemt ikke noget at skrive hjem om. Der er heller ikke meget nyt med hensyn til lyden, og det hele virker som om man har gjort det hele før. Senere i spillet kommer der en del stealth missioner, som absolut ikke fungerer særlig godt.

Soldier Of Fortune – Double Hexen

Banerne er, ligesom sidst, lineære, man kan godt nok tage flere forskellige veje til målet, men faktum er at man altid skal forbi de samme vagter, at man skal udføre de samme ting og hver gang skal det ske i den rigtige rækkefølge. Det sker endda et par gange, at et rum er helt tomt, indtil du har trykket på den rette kontakt. Det er lidt træls for realismen. Fordelen er så, at man ikke kører fast i en bane, man ved at man skal finde døren, stigen eller lignende i nærheden af det sted, man er. Det er også godt at banerne er varierede. Det spænder fra jungle, gader og kontorbygninger. 

Og så har treeren….
Jamen, bare nej. Grafikken er fantastisk flot og faktisk kan du sætte den i meget høj opløsning, så det ser og lyder også i dag ganske flot ud. I 2007 havde du sikkert svært ved at køre det, men i dag kan du sikkert få det til at flyve afsted med 100 fps, men det dur ikke. SOF 3 var et spil, der blev lavet til konsollerne og ligeså snart spillet kommer over 60 fps, så virker kollisionsdetektoren stort set ikke. Så du hænger på de 60. 

Udover det er det ekstremt linært, hvis du troede de to første spil var det, så har du intet set. Endelig er der ingen mulighed for save, så dør du er det tilbage til et af de ganske få checkpoint, som du støder på. 

Soldier of Fortune – Payback, jamen hvad har vi gjort for at få sådan en hævn?

Men treeren døde spilserien og det er sådan set meget godt. 

Remove the row

Column: 1

 

Soldier Of Fortune triologi

Købt hos Gog.com:
139,- for alle tre
65,- stykket. 

Column: 2

 

Soldier Of Fortune 1: Fremragende spil, der holder i dag. Naturligvis er grafikken ikke helt god, men det går.
Soldier Of Fortune 2: Det er ikke dårligt, men det er bare heller ikke voldsom godt, missionerne er nogenlunde og det er kendetegnet ved det hele. Nogenlunde.
Soldier Of Fortune 3: Det er noget skrammel, kollisionsdetektoren er ringe, man kan ikke spille med mere end 60 fps (hvis du da vil have at spillet virker). Det fungerer simpelthen ikke.
 

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.