Cargo (2009) film

Spread the love

I denne schweiziske(!) rum film er Jordens resurser opbrugt og man er i fuld gang med at kolonisere andre solsystemer. Her har den unge Dr. Laura Portman taget en tjans på et cargoship. Det meste af tiden er de i cryosleep og skiftes til at have vagt i nogle måneder af gangen. Lauras vagt er ved at slutte, da hun pludselig hører nogle lyde fra lasten, hun går ned og ser ind gennem glaslugen, hvor hun ser noget der bevæger sig.

Her opdager vi det er i europæisk film. Laura vælter ikke bare ind, men går tilbage for at vække kaptajnen. Her mødes hun af sikkerhedschefen, der automatisk blev vækket, da hun gik ned til lastrummet. Han synes, det virker mest logisk selv at tjekke det og ikke forstyrre kaptajnen. Igen sker noget interessant. Laura insisterer på at følge protokollen, som siger, at kaptajnen skal vækkes. Det bliver han så. 

Både kaptajnen og sikkerhedschefen mener Lauras fantasi spiller hendes et puds, men  de går i gang med seriøst at undersøge hendes påstand og da den ældre erfarne kaptajn tilsyneladende falder og slår sig ihjel, vækkes hele besætningen. Herfra bliver det hele mere og mere mystisk og dramatikken stiger.

I Cargo følger man protokollerne og opfører sig meget fornuftigt, hvor man i mange amerikanske film mest tænker “hvis I nu for fa…. havde fulgt protokollerne og reglerne, så var intet af dette sket”. Her opfører de sig rationelt.

Alt imens stiger mystikken, hvordan kan hendes søster pludselig svarer på en besked 20 minutter efter den er sendt, når det tager 3 år at sende den? Skuespillet er dejligt underspillet og pointerne skæres ikke ud i pap. Cargo taler ikke ned til publikum. Skuespillet er godt, effekter og CGI er helt fantastiske, på den måde at forstå at alt er yderst troværdigt lavet. Og det er kun sjældent man kan se når det er CGI.

Hvis det er forstyrrende for dig at se den på tysk, så er det også muligt se den med engelsk (eller fransk) synkroniseret, hvilket man er sluppet forbløffende godt fra.

Remove the row

Column: 1

Cargo (2009)
Sci-fi, 112 min
Set på dvd til 29-69 kr.
Sprog: Tysk (original), engelsk synkroniseret, fransk synkroniseret
Undertekster: Bla. dansk, engelsk m.fl.

Column: 2

 

Cargo er en fremragende film, der rammer samme tone som i Alien fra 1979 og er helt ufortjent blevet helt overset.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.