World War Z (2019) – PC

World War Z er gratis frem til 4. april 2020 i Epic Store, derfor har jeg anmeldt spillet allerede efter et par timers spil og det er slet ikke så dårligt, som sit rygte. 

WWZ er en multiplayer 3D shooter baseret på filmen af samme navn med Brad Pitt i hovedrollen. Det er meget i samme stil som Valves Left 4 Dead. Man er sammen med tre andre om at løse en kampagne, der udspiller sig i fire forskellige lande, USA, Rusland, Japan og Israel. Man må selv vælge i hvilken rækkefølge, men udover at personer ser forskellige ud, så har de vist ingen personlighed og er glemt minuttet efter kampagnen er slut.

De ser forskellige ud, men der er umiddelbart ikke meget forskel i personlighederne.

Det virker måske mærkeligt at lave et spil baseret på en ordinær zombiefilm fra 2013, men ikke ligeså mærkeligt som det er at se helt bort fra den fremragende bog af Max Brook, som filmen er baseret på. Faktisk er der intet med i spillet fra bogen, udover ”en lobo” som er speciel slags skovl, der også er en økse og det våben skal endda tilkøbes.

Samarbejde
Samarbejde er nøgleordet i WWZ og de forskellige personer har forskellige roller som fx healer og skarpskytte. Det fungerer egentlig meget fint med de computerstyrede medspillere. Deres AI er god og de føles helt klart som hjælpere.

Missionerne er fx at hjælpe en bus ud af byen, finde undergrundsbanen og så bagefter få startet toget og reelt set er det at løbe fra a til b, trykke kontakt c og så løbe tilbage igen. Det er set mere elegant udført. 

Der er masser af action konstant.

Heldigvis kan man spille med computerens glimrende AI, det er et held, for det er nemlig ikke lykkes for mig at finde nogle online, der gider spille med mig. Måske skyldes det, at man starter som en level 1 person, efterhånden optjener man XP og stiger i levels, som giver adgang til forskellige features.

Hvor mange der rent faktisk spiller online ved jeg simpelthen ikke, men det er dog alligevel utroligt, at jeg på en halv time ikke fandt nogle medspillere og de få der kom fravalgte hurtigt mig. 

Den velkendte World War Z pyramide.

Der er masser af horder af zombier, der kommer væltende frem mod dig og her fungerer din gruppe udmærket. Det er også fedt nok at de kan lave de velkendte pyramider, hvor de kravler ovenpå hinanden og på den måde kommer op over en mur. Skyder man ind i pyramiden kollapser den som den skal. I det hele taget virker zombierne ret godt animeret og opfører sig som de skal.

Der er også forskellige typer zombier. Det er fx politimanden, som er armeret og det er videnskabsmanden, der er gået i forrådnelse i sin dragt og skyder du ham alle andre steder end i hovedet, så sprænger han i luften og der er gas i hele lokalet. Og nej, det giver ikke mening at gassen af råd bliver i dragten, hvis han rammes i hovedet, men lad det nu ligge.

Det største problem er…
Det største problem med WWZ at vi har set det hele før. Det er set bedre, flottere, set med bedre lyd, set med bedre AI, men egentlig er det alt sammen ganske fornuftigt uden nogensinde at blive rigtig godt. Det trækker lidt op, at jeg fik det gratis. Begrundelsen til at du ikke skal betale for det, er formentlig for at få online delen til at komme op i gear. For faktisk har WWZ solgt over 2 millioner, men det betyder ikke at spillerne bliver hængende og dermed køber forskellige tilkøb. De forskellige tilkøb er nye personer, nye våben og det er sådan set det. Det ser ikke ud til der er flere baner. 

Manglende save?
Spillet har ingen savefunktion og det er udover at være møgirriterende heller ikke sædvanligt overhovedet i år 2020. Missionerne er ikke voldsomt store og man kan starte hvor man vil, så det ville såmænd nok gå, hvis det ikke var fordi jeg indtil nu har prøvet at sidde fast flere forskellige steder i spillet, altså hvor min karakter sad fast mellem 2 togvogne og senere i en dør. Og så bliver det pludselig irriterende. 

Man løber også nemt tør for ammunition og medickit. Man finder det rundt omkring, men det er ikke altid lige nemt at finde det uden gennemtrævle alle de forskellige kroppe. Gentagende og træls arbejde. Heldigvis er der lavet en trainer, hvis man simpelthen ikke gider det bøvl, men det tager naturligvis noget fra spillet. 

Den kan selvfølgelig ikke bruges online, det giver jo forhåbentlig sig selv. Derfor skal man starte spillet, vælge offline spil og først derefter kan traineren aktiveres.Naturligvis skal man overveje, hvordan man bruger den. Det er fx fedt at have uendelig ammunition, mens det fjerner enhver nerve at have uendelig energi. Men det er dit spil og så længe du spiller alene rager det jo ingen om du bruger det ene eller det andet. Det handler om du har det sjovt. 

Personligt har jeg ikke brugt den (endnu), dels fordi WWZ ikke er så svært, der er 5 sværhedsgrader og på den letteste er spillet altså til at snakke med. Dels fordi jeg på dette tidspunkt kun har spillet WWZ i et par timer og det er for tidligt at bruge snyd, synes jeg. 

Det er naturligvis klart at når man skal lægge 400 kroner for, så stiller man nok lidt andre krav, det er i hvert fald svært ikke at være lidt mere positivt for et spil, man får kastet i nakken. Men når det er sagt, så er det fortsat helt hen i vejret at man ende med at sidde fast i en dør eller en togskinne og så må man starte forfra – og det er altså uden en save game. 

Når vi nu er ved prisen, så er der fire kampagner og havde jeg givet $35 for det, så ville jeg påpege det ikke er voldsomt meget. Specielt fordi jeg ikke kan finde nogle at spille online med. Hvilket selvfølgelig kan ændre sig, men det tror jeg ikke rigtig på. 

Systemkravene er ret voldsomme, for at starte spillet skal du bl.a. have mindst 8GB ram, i5 CPU (eller tilsvarende) og 25Gb harddisk. 

Udfra det er gratis er det jo fint nok, men til fuldpris er der bare bedre alternativer. 

 

Spillet finder du her: https://www.epicgames.com/store/en-US/product/world-war-z/home 

Traineren er her: World War Z Trainer

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.