The killings at outpost Zeta – sci-fi 1980

Jeg var vel otte år da den blev sendt på DR og jeg var lammet af rædsel. Min far sad i sofaen og grinede af skræk, mens jeg sad på gulvet fuldstændig opslugt af mesterværket. I 30 år har jeg ledt efter denne film, og endelig er den fundet. På Youtube og det er godt, for den er vist helt umulig at købe, end ikke på VHS. Jo gamle versioner med fransk tale og til 400 kroner brugt kan købes. Skriv blot navnet på Youtube og den popper som ved magi op, og du er i gang med at se den gyser, der skræmte livet af en hel generation – hvis man var 12 år eller yngre. 

Plottet
Handlingen er den (spoilers) at rum imperiet Jorden har en base på planeten Zeta i udkanten af Mælkevejen. En dag mister de forbindelsen til den, man sender et redningshold af sted, som man også mister kontakten med. Planeten er imidlertid så vigtig, at man skal have den koloniseret, så man sender fire toptrænede soldater af sted sammen med et par forskere.

Undervejs modtager de et signal fra det sidste hold, der lyder ”send ikke flere, I ender bare som os, helt sugede tør for væske… aargh – slubre slubre – tavshed”. Ingen i besætningen kan dog gennemskue, hvad den besked mon betyder, så de fortsætter ubekymret til planeten. De finder dog nogle våben frem, et rødt rør, der skyder grøn laserskud. Herefter laver man noget overspillet følelsesdialog, og så ankommer vi til Outpost Zeta.

Man tager moonboots på. De matcher fint med de sølvfarvede handsker, den tætsiddende røde dragt og den hvide styrthjelm. Man lader naturligvis lastrampen være nede sådan at evt. monstre kan løbe ind i rumskibet. Her præsenteres vi så for den effekt, der har virket så skræmmende, nemlig POV (point Of View), man ser nemlig POV fra monstrenes side og det er faktisk en ret fed effekt. Lige fra starten ved at monstrene lurer på vores helte.

De gennemroder så stationens otte rum. I det ene rum finder de døde mænd. Her bliver en af vores helte så chokeret, at hun åbner hjelmen, heldigt nok kaptajnen et par minutter senere kan sige til hende, at hun gerne må tage hjelmen af. De døde er suget tør for væske og da de undersøger ligene finder de nogle sorte kugler, som senere viser sig at være æg. Imidlertid synes besætningen at det mest logiske er, at placerer disse sorte kugler i besætningens mødesal ubevogtet.

Lidt senere finder de et spor af slim der fører gennem et knust vindue. Naturligvis forsegler man ikke dette rum, så monsteret kan så komme tilbage den vej. Og det gør monsteret så og slår den første ihjel.

Nå, men nu kommer de i tanke om at det nok er en god ide at sætte deres laserhegn op rundt om basen. Men det kan man jo vente med at gøre til dagen efter. Så i nattens løb ryger såmænd en mere. Igen kommer fjenden fra det knuste vindue, som man fortsat ikke forsegler. Jaja… Man undrer sig over hvordan menneskeheden har ekspanderet til andre planeter, når deres eliteenheder er så dumme.

De finder stationens logbøger, papirudgave, og så starter de ellers med at læse dem, fra starten dag for dag. Ikke noget med at springe om til de sidste sider for at finde ud af hvad der er sket.

Dagen efter går de i fuld gang med at sætte laserhegnet op, naturligvis skal en af dem lige finde noget i skibet, så han går alene tilbage til skibet. Overraskende nok bliver han ikke slået ihjel, han når at blive reddet af sin kammerat, og nu ved de at monstrene er en slags lavasten væsener, der er en lille halv meter høje. De skynder sig tilbage til stationen, mens monsteret følger dem (igen POV billeder) på afstand. Åbenbart afgiver lavastenvæsener et spor af slim i et tørt område (hmm) og er så hurtige at vores knap nok kan løbe fra dem.

Efterhånden finder de ud af at væsenerne ikke kan trække vejret i jordens atmosfære, men kun i deres egen, som jo er udenfor stationen. Hvilket dog fortsat ikke får dem til at forsegle den knuste rude. I løbet af natten går alarmen så fra laserhegnet. Det konstaterer de så, uden at de gør noget af den grund..

POV
Nu skal hele handlingen jo ikke røbes her, men som man nok kan forstå, så er manuskriptet ikke ligefrem overbevisende. Masser af plothuller, dårligt skuespil og den slags. Men det er skam set meget værre (og bedre). Effekten med POV virker dog temmelig godt, selvom den er brugt så meget, at det nærmest er absurd. Men det er vel netop den effekt, der har virket så skræmmende. En enkelt scene er rigtig vellykket, da det lykkes for monstrene at fange en af vores helte inde i rumskibet.

Tidens tand
Tidens tand har været barsk ved Outpost Zeta, jeg kan godt forstå min far konstant grinede af filmen og det er også nemt at forstå hvorfor jeg som barn var skræmt og fuldstændig opslugt af filmen. POV vinklen er generelt virksom og gennemgående ret vellykket. Selvfølgelig skal man virkelig være sci-fi fan og varm tilhænger af sci-fi skrammel for at købe den, men når den ligger lige for på Youtube, så skal man være et skarn for ikke at se den. Her ligger den i 360 dpi opløsning (og 240), så det kan ikke anbefales at smide den op på storskærmen.

Find popcornene frem og nyd noget gammelt skrammel. Det er fin underholdning. Desværre er det ikke lykkes for mig at finde den hverken på dvd og end ikke på VHS. Måske dukker den op på en streaming tjeneste på et tidspunkt? Hvis nogle støder på den, må I meget gerne skrive det i kommentarfeltet. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.