Historier fra det vilde vesten 3

Serpieri er ham med Druuna, men inden da lavede han historier fra det vilde vesten som vi i Danmark er blevet snydt for i fyrre år. Det er ganske utroligt at E-voke har kunne finde cowboy-western historier af så høj kvalitet frem, der aldrig har været trykt i Danmark. Danmark var som bekendt besat at ”cowboytiden”, John Wayne og den slags i hvert fald frem til midtfirserne. Alligevel er disse historier altså gået under radaren.

Der er nu kommet tre albums i serien og der er som minimum skemalagt et mere. Seriens historier bliver bliver bedre og bedre. Teksten bliver mere interessant, mere realistisk og fortællinger er ganske enkelt mere nærværende. I tredje album må vi desværre nøjes med alle historier er sort-hvide, i de andre albums er det en blanding af farver og sort-hvid. Heldigvis kan Serpieris streg godt bære sort-hvid, så det fortsat er interessant – også for lidt yngre læsere. 

I den verden har nybyggerne lidt og kæmpet for at overleve – og det er faktisk ikke mere 5-6 generationer siden.

I det nyeste album møder vi General Custer i det berømte slag ved Little Big Horn. Det, der adskiller Serpieris version fra andre er, at han ikke forsøger at fremstille Custer som en semigud, men derimod den stædige bedreviden officer han (også) var. Man skal ikke glemme at det var netop disse egenskaber, der havde givet ham sejre tidligere. Serpieri antyder også den måske mindre heltemodige død, der overgik ham, men det får vi aldrig opklaret. I dag er der nærmest gået sport i at pille helte ned, men i startfirserne har sådan en historie været tæt på utrykkelig i USA. Serpieris fremstilling af Custer virker i alt i alt egentlig ret loyal set fra min historielærerstol (min historielærer fremstillede ham som en semigud). 

Vi skal derefter have historierne Tre kvinder ved den yderste grænse og Mod det forjættede land. I det hele taget har historierne taget endnu et ryk mod den yderste realisme og fortælling om at Vesten absolut var milevidt fra Det lille hus på præriens romantiske ide. Det er svært for os i dag at forstå hvordan man kunne leve sådan og umuligt for alvor rigtigt at begribe det.

Historier fra Det Vilde Vesten er måske nok en dyr fornøjelse med sine 269,- pr., men det er prisen værd. Man kan skære prisen ned ved at købe softcore udgaven til 169,-. Personligt ville jeg dog synes det ville være synd. 

Det er glemte perler som, der vises frem til det danske publikum. Køb den. 

Find serien bl.a. på forlagets egen hjemmeside (ekstern link): https://e-voke.dk/

5/5 - (1 vote)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.