En tur til Sci-fi Con Randers

2 år efter jeg første gang købte billet til Sci-fi con var det endelig på tide at tage af sted (pga. Corona hysteriet selvfølgelig), og selvom det var væsentlig mindre end forventet (og vist også end tidligere), så blev det alligevel en hyggelig dag med foredrag af Wikke og Rasmussen, en snak med Gunnar Wille, og med andre nørder. Der var også amerikanske skuespillere fra de første Star Wars film. Dem var der ret stille omkring. De ville sælge autografer og billeder og tog også en venlig snak med folk. Skal jeg være helt ærlig, så virker det – på mig i hvert fald – komisk at hente folk ind, der havde lavet en maske til en karakter som var med i den første Star Wars film og den slags. Vi var simpelthen nede i femte geled – eller også er jeg bare ikke nok fan til at det imponerede mig. Det gjorde foredraget med Wikke og Rasmussen til gengæld. De viste klip fra deres film og serier og var virkelig ”tilstede” i foredraget. Stor ros til dem.

Wikke og Rasmussen

Det blev naturligvis også til indkøb af tegneserier og bøger. Og det er dem, denne artikel handler om.

Den første var Bip og Bot i New York af Camilla Petersen fra Snirkelspir. To robotter er på rejse til jorden og besøger New York, hvor de finder en Statue af H.C. Andersen, der så gerne vil snakke med Frihedsgudinden. Fine tegninger, fin historie og det er for de små.

Jagten på Regnbueorkideen af Garen Ewing var sat ned til blot 30 kroner og kan nok bedst beskrives som en blanding af Tintin og Blake & Mortimer sat i 1920’erne. Historien er glimrende og handler om at en historiker og hans assistent skal finde en orkide. Tegningerne er til gengæld lidt døde og farvelægningen er ikke ligefrem sprudlende. I det hele taget bliver det hele aldrig rigtig godt. De to sidste bind i serien springer jeg pænt over medmindre jeg finder dem til samme absurd lave pris.

World War X af Peter Snejberg og Jerry Frissen kommer fra det helt nye forlag Umpff og det var bestemt et velkomment syn. Jeg købte bind 1 for snart 7 år siden og de sidste to bind kom aldrig på dansk. Dette er den samlede udgave, jeg gætter på 160-180 sider, der er ikke sidetal og jeg orker altså ikke at tælle dem. 269 kroner er set i det lys egentlig ret billigt for en farvetegneserie i hardcover. Et monster er vågnet på Månen og spreder død og ødelæggelse. Flotte farver, gode tegninger, fremragende historie. Helt klart et overset album.

Zombiekravlenisserne kommer fra Thomas Friis Pedersen og de er da sjove. 25 kroner. De skal nok vække lykke til vinter.

Skrumpen af Gunnar Wille var genial, da jeg som barn så børnetimen, hvor han læste højt og den livagtige Skrumpen i bedste Muppet Show stil var med. Uhada, man får et chok, hvis man ser udsendelserne igen på DR Bonanza. Imellemtiden er der kommet fem bøger i serien og jeg købte den første til nedsat pris (100 kr.) og mon ikke de andre bliver købt hen af vejen, selvom jeg jo nok ikke længere er helt i målgruppen. De ligger også på E-reolen, og det er ret sandsynligt at de bliver hørt i løbet af sommeren når jeg er ude og cykle. Flotte tegninger, der er farvelagt i de nye udgaver. Jeg mindes, at jeg selv fik farvelagt de fleste af dem i første bog i sin tid. Og historien er fortsat sjov – også når man er 48 år. 

En Victoriansk husmoders eftermiddag af Jørgen Mogensen er komplet åndsvag på den gode måde. Jørgen Mogensen (ja, den Jørgen Mogensen) rodede sig i sine ældre dage ud i at lave denne serie med billeder i den klassiske malestil med den ægte victorianske dobbeltmoral. Den fungerer fint i sin fjollethed og man får fortalt en sjov historie med – naturligvis fristes man til at sige – masser af nøgenhed og humor i. Og hold da op, der er mange fallos symboler. Fremragende album fra 2013 som jeg fandt til blot 30 kroner (fra ny endda).

Harakiri havde jeg aldrig hørt om da jeg fandt det brugt og i en tilstand, der lod meget tilbage at ønske. Det er med billeder fra Hitlers tropeø, dybt krænkende tegneserier, nøgenhed, humor og en skør ”idol plakat”, hvor de opfordrer læserne til at sende et billede af dem selv ind nøgne med en spand over hovedet´. Man skal dog være over 15 år. De glade firsere. Jeg ved ikke hvor mange numre der kom, men næppe mange.

Idol plakaten er jo, øh…
Adolf på sine øde ø.
Var den forside gået i dag? Gik den egentlig tilbage i 1986? Og kom der mere end det ene nummer?

Skyggearken af Peder Riis og Michael Lindal fandt jeg i restoplag, hvor albummet på 128 sider var en smule bukket, men til 25 kroner slog jeg til med det samme. Menneskeheden bor ombord på en rumark, og der bliver begået mord. Tegne- og fortællestilen er meget speciel, næsten som om det er skitser, men samtidig er det nok for grundigt til at være det. Men hurtigt tegnet ser det i hvert fald. Det samme kan man sige til farvelægningen, der er helt minimalistisk. Når man har vænnet sig til denne lidt specielle stil, så fungerer albummet rigtig godt. Jeg glæder mig til at læse de sidste 60 sider af det i løbet af aftenen.

En meget speciel form for farvelægning, men den virker.

Det sidste hæfte jeg kom hjem med, var Gysertimen 4. Ja, det var den gang, der var tegneserieblade i Danmark. 48 siders sort-hvid gys og det er lidt svært at finde de gamle EC-serier i dag, så det var en dejlig overraskelse.

Vi ses næste år. Det er den 15. april. 

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.