The Rain – 1. sæson med spoilers

4. maj kom “The rain” på Netflix og det er den første dansk produceret serie på den kanal. Den starter fint, men taber desværre pusten undervejs.

Simone er på vej til eksamen, da hendes far henter hende foran hendes forbløffende klassekammerater, mens han siger til dem at de skal skynde sig hjem og blive indendørs. Regnen er farlig. Derefter flygter hele familie, der består af mor (Iben Hjejle), Simone (Alba August) og drengen Rasmus (Lucas Lynggaard Tønnesen)  ud til en hemmelig bunker i en skov. Flere gange siger faderen at regnen er farlig.

The rain – dansk tv serie

De ankommer til bunkeren og faderen tager afsted igen. Han er nemlig en læge, der roder med at finde en kur mod den sygdom, der altså transporteres gennem regnen. Vi finder dog hurtigt ud af at noget bliver fortiet. Det viser sig at faderen er rodet meget mere ind i det hele og ligeledes at det var ham, der slap virussen løs. Motivet var at de skulle redde verden, men noget gik altså galt undervejs.

Umiddelbart efter sker der en dumhed sådan at moderen havner udenfor i regnen og de to børn ender alene i bunkeren. Så går der ellers seks år før de kommer ud igen og Danmark er helt forandret.

Bedømt udfra de første to afsnit var jeg meget positiv, men desværre hænger tingene slet ikke nok sammen, plothullerne vokser og da vi kommer til afsnit 6-7 stykker er det hele faldet fra hinanden i lidt ligegyldighed og det hele virker egentlig ret små latterligt.

  • Flere gange søger de ly for regnen, derefter går de videre uden handsker uden masker eller noget, selvom alt må være vådt, men det er det i øvrigt ikke. Altid bliver tørt – undtagen vandhuller – på de minutter det tager at tage jakken på. Det giver jo ingen mening.
  • I betragtningen af hvor farligt vandet er, er det imponerende hvor godt de styrer frygten for det. De står fx gerne helt ude under et halvtag i øsregnvejr. Åbenbart sprøjter vand nemlig ikke.
  • De har et meget afslappet forhold til vandet, der er dødsensfarligt og hvordan får de noget at drikke? Svaret er at man bare undlader at vise det, før de er indenfor i en bunker.
  • Pludselig er regnen ikke farlig? Okay, fint nok, men hvorfor det? Og hvorfor er det slet ingen, der undrer sig ret meget over det? Nu har de gemt sig i seks år for den?
  • Det viser sig at for at lave en vaccination, så skal de bruge Rasmus’s hjerne og rygmarv. Det vil far ikke være med til. Så han leder efter andre, der har samme evne. Så, det du siger er, at for at redde sin søn, putter han ham ned i en bunker i seks år, slår aktivt tusindvis ihjel og lader tocifrede-millioner af mennesker dø?!
  • I betragtningen af der er kamera i alle bunkere, så er det da utroligt de aldrig tænker over, at den eneste de ikke har billeder fra, er fra den der ligger klos op af den forskers hjem, der har en søn, der er immun – for det ved de. Jo, en enkelt nævner det og han bliver så slået ihjel og så hører vi ellers ikke mere til det. Det virker som noget der er smidt to minutter i deadline.
  • ”De” viser sig at være nogle skrupelløse pengemænd, der tester et våben, som faderen troede ville redde verden.
  • I betragtningen af at Danmark er epicenter og det er så ikke er hele verden, der er påvirket, så virker det vel noget meget inhumant at ingen andre lande har gidet smide forsyninger ned med jævne mellemrum. Mon dog ikke, det ville ske?
  • Og hvordan ved regnvejr at det skal stoppe med at være giftigt, når det når til den store mur?
  • I Sverige støder de på kannibaler, de konfronterer dem med det og så rejser de så videre…. WHAT!!?? Hvorfor var de der?  Ingen action, intet.
  • Folk er desperate efter mad og jagter dem, eller faktisk er det kun en enkelt og han stikker Rasmus i maven, stjæler en pose mad og det var så det.
  • Åbenbart er folk ikke så desperate at de jagter dem mere end et par gader.
  • København er vild farlig, folk slår hinanden ihjel der. Hvorefter de går igennem København og oplever en enkelt episode, finder en bil og kører til Sverige. Ja, det var da svært…

Som du kan se, så er der plothuller nok og handlingen er ofte både tåbelig, jappet igennem og forhastet. Skuespillet er heller ikke ligefrem voldsomt godt, det er ikke katastrofalt, men flere gange er vi tæt på. Fans af genren vil absolut finde noget i den, men godt er det altså ikke.

Remove the row

Column: 1

The Rain – dansk tv-serie
8 afsnit a ca. 40-45 min.

Column: 2

Den starter godt og de første 3 afsnit er lovende, men den taber pusten og alt for mange ting giver absolut ikke mening. Skuespillet er i bedste fald nogenlunde, musikken er også nogenlunde, det hele er bare lidt for meget middelmådigt i bedste fald og alt for mange gange virker det hele ret så ligegyldigt.

Fordi det er en genre, jeg holder af og fordi den er på dansk, kommer jeg op på 5 points, så venlige er de udenlandske medier næppe.

 
4.8/5 - (21 votes)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.