Sensible World of Soccer – Amiga

Meget kan man sige om Fifa serien, men det tager sin tid at lære. Man skal finde ud af håndtere ti knapper, der har forskellige funktioner alt efter om man er i angreb eller i forsvar. For dem af os, der ikke gider lægge de første 10-15 timers træning i et spil for at blive bare nogenlunde fornuftig til at det og klare den lettelse level, så er der spil som Sensible World of Soccer til os. 

I Swos kan man alt det man kan forvente og meget mere. Man kan enten spille en sæson, lave en turnering eller have en karriere. Hovedstød, tacklinger, driblinger, hjørne, indkast osv. er alt sammen ligeledes en del af Swos. 

Masser af taktikker at vælge imellem, man kan også lave sine egne.

Selve gameplay i Swos er først og fremmest sjovt, dels så hænger bolden ikke fast til fødderne og det giver mulighed for at drible, det går samtidig ikke ligeså hurtigt som i Kick Off serien. I nogle spil kan man nærmest drible sig fra mål til mål, det er noget nær umuligt i Swos, her kræves der at man spiller sammen for at opnå et resultat. Det fungerer rigtig fint. Ovenpå spiller er der en lille ikon, der fortæller, hvor hårdt du skyder og det er muligt at lave bananskud også. 

Sensible World of Soccer kom i midthalvfemserne, men er  forbløffende levende dag i dag. Der spilles turneringer fortsat også fysiske turneringer. Hvert år er der faktisk VM i Swos. Det første år, det blev afholdt var i 2004 med 22 deltagere, sidste år var det godt 100, ca. halvdelen på Amiga og den anden halvdelen på PC. Der findes også en Xbox version, men onlinedelen er inaktiv i dag. I 2014 blev det afholdt i Billund og Amigasiden vandt en dansker med det mundrette navn djowGer. 

Update

I 2017 valgte hjemmesiden SensibleSoccer.de at opdatere hele spillets database og det er ikke bare at man har omdøbt spillerne, man har været inde og give hver enkelt spiller evnepoint og nyt udsende. Det er virkelig et gigantisk arbejde, der er gjort af frivillige, for det er alt sammen gratis til både PC og Amiga. Man skal være virkelig kritisk anlagt for at mene det ikke gør en stor forskel på spil oplevelsen om man spiller med den ene eller den anden. 

 

Sensible World of Soccer (1994, 1998, 2017)

Amiga (anmeldt) og  identisk PC version. 
Gratis

Swos er bestemt ikke Fifa eller Pro Evolution Soccer, men det er lidt som at spørge om hvad der er bedst, en æblekage eller en sandkage? Begge dele er godt for hvert sit publikum og til hver sin tid. Man skal lægge mange kræfter i at forstå de moderne fodboldspil, Swos kender man på en halv time. Derefter er det bare at blive god til det. Der er ikke noget med 8-12 knapper at holde styr på, der er een og dermed er læringskurven langt mindre stejl. 

Swos er et fremragende spil fra en glemt æra og du kan med sindsro give det et skud. 

Amiga udgaven findes på Games Nostalgia gratis (ekstern link): 
https://gamesnostalgia.com/en/game/sensible-world-of-soccer-2016
Hvis du henter den udgave, får du en samlet pakke, der kører på en PC med Windows 7 eller bedre. 

PC (DOS) findes på My Abandonware: 
https://www.myabandonware.com/game/sensible-world-of-soccer-1u5
Denne udgave kræver DOS box eller en computer, der har Windows XP eller tidligere versioner. Du skal selv opdatere det. 

Hjemmeside med bl.a. opdateringen: 
http://sensiblesoccer.de/
Hvis du ejer spillet, så kan du også selv opdatere det selv. 

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.