Chuck Rock (1992) – C64 & Amiga

Vi befinder os i en forhistorisk stenalder og det er den slags, som vi tænkte på som børn. Nemlig den slags stenalder, hvor der var dinosaurusser, mamutter, gigantiske insekter, kødædende planter og andre ting.

Amiga

En dag bliver Ophelia Rock kidnappet og Chuck Rock må redde hende og skal igennem fire levels med jungle, sumpe, floder og over bjerge. Det er almindeligt platformsspil og det er rigtig godt udført. Skurken hedder Gary Glitter, der for nogle år siden blev dømt 15 år for pædofili, heldigvis spiller han da skurken, så det skal man bare forsøge at glemme. Den eneste grund til jeg nævner det er fordi man på titlebilledet ser Chuck Rock, der kaster med sten, spille i et rockband. Altså ordspil mellem Rock (klippe) og Rock band. 

Coverbilledet på Amiga.
Man kan næsten ikke se forskel på coverbilledet af C64 og Amiga. Her er det C64.

Amiga vs Commodore 64 version
Chuck skal finde sin kone igen ved at kaste med sten på sine fjender eller slå dem med sin mave, her er ens rækkevidde meget ringe, mere end en gang lykkes det ikke at ramme fjenderne med sin store mave, men det er da noget man vænne sig til. Det er til gengæld lidt mærkeligt at man ikke kan hoppe på fjenderne i Amiga versionen, men godt i C64 versionen.

Hvis man tager en sten på hovedet og hopper kan man slå fuglene ihjel og man kan også kaste sten på fjenderne. Konverteringen fra Amiga til C64 er absolut godkendt, fire store levels, fire boss levels, god grafik og lyd.  Men lyden er generelt er problem, måske er det pga emulatoren, det kan jeg ikke svare på. I C64 versionen er der musik på coverbilledet og derefter lydeffekter, men lydeffekterne kan godt forsvinde i både hele og halve minutter for derefter at komme tilbage igen. På Amiga har udelukkende musik og ingen effekter. Hver 3-4 minut stopper musikken så og så går der 10-20 sekunder, hvor der ingen lyd er overhovedet. 

Amiga versionens grafik er fremragende.
Bosslevel – C64

Besværlig udgivelse
Commodore 64 var uinteressant i 1991 mente Core Design. De var heller ikke tilfredse med kvaliteten af spillet, der var under produktion af ReadySoft. De besluttede derfor at aflyse det. Det var lidt mærkeligt for de første anmelderkopier var sent ud, der var indrykket annoncer for spillet i de fleste blade og de fleste anmeldere var positivt stemt også overfor Commodore 64 versionen. 

Genias, et lille italiensk firma, skrev til Core og bad om lov til at færdigudvikle spillet. Core gik med på ideen, men lod kun spillet udkomme i Italien, da de anså det for spildtid at udgive det i resten af Europa, men det lille firma solgte dog mange kopier pr. postordre. 

Core Design var meget imponeret over konversionen af spillet, men fordi spillet udkom i et begrænset område begyndte der at komme tvivl gennem årene: 

Udkom spillet overhovedet?
Svaret er ja, men da spillet kun udkom i et enkelt land, var det naturligvis i et ret begrænset oplag. Vi skal helt frem til 2013 før Sam64H fra Lemon64.com endelig fandt en fysisk kopi af spillet og spillet kom på nettet. I dag sælges de oprindelig spil for over €1000 stykket. Så jeg nøjes med at nyde spillet på emulator. Du kan finde spillet her på siden. 

Remove the row

Column: 1

 

Chuck Rock (1991)

Amiga (1991)
Commodore 64 (1992)

Fordele og ulemper: 

+ Flot grafik
+ 4 store levels
+ Gode effekter (C64)

– Musikken bliver ensforming (Amiga)
– Ustabil lyd (C64)
– Ustabil collisionsdetektor (Amiga) 

Column: 2

 

Det er flot og det har rigtig godt gameplay. Lyden er også god, men ret hurtig begynder rockmusikken at blive lidt monotom og Commodore 64’s lyd har det med at forsvinde en gang imellem i et par minutter, for så at komme tilbage igen.

Commodore 64 versionen er imponerende og derfor bliver det nok mest en smagssag, vil du have lydeffekter eller musik? Heldigvis kan du bare prøve begge to, de er nogenlunde lige gode. 

 

Download spillet til Commodore 64 

Download spillet til Amiga (ekstern link til Games Nostalgia). 

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.