Succesfuldt plagiat: Windows

Spread the love

Windows
Allerede i 1985 begyndte Windows at blive udviklet, det førte i første omgang til rædslen Windows 1.1, siden til rædslen Windows 3.1 og resten er historie.

Windows 1.01 kunne ikke ret meget uanset hvor mange penge man havde kastet i sin PC.

Men det at styre med mus og have vinduer var bestemt ingen ny opfindelse, både Apple og Amiga havde et system med vinduer og styring med mus, men de var heller ikke først, det var opfundet allerede i 1968. Det var også hovedbegrundelsen til at Apple, Commodore og Microsoft ikke sagsøgte hinanden, for de tre styresystemer mindede jo temmelig meget om hinanden. Windows, WorkBench og MacOS har en klar lighed med hinanden, man skulle dog tro at farverne ved Windows og Amiga var bestemt af en farveblind. 

MacOS (1984) så pænt og nydeligt ud, men var dog kun i sort-hvid.
Amiga Workbench 1.3 var klart sine konkurrenter overlegen i 1985.

Da Apple lagde sag an mod Microsoft handlede det da heller ikke om selve vinduer og mus konceptet, men om adskillige elementer i Windows, der mindede forbløffende meget om Apples. Det er senere kommet frem at en Microsoft ansat fik adgang til Apples udviklingsafdeling, personen fik ikke data med sig, men fik set hvad prototypen og selve konceptet. Microsoft fik derfor på rekordtid smasket Windows 1 sammen, de færreste opdagede det udkom og endnu færre kunne bruge det pga. systemkravene. Windows krævede MS-DOS 2.0, 256KB Ram, harddisk eller 2 diskettedrev og grafikkort.

Retssagen endte med Bill Gates endte med at købe en stor aktiepost i Apple, der fik tilført så meget kapital, at de over de kommende år igen blev en magtfaktor. Retssagen blev ikke til noget.

Microsofts monopol førte også til protestplatformen Linux, hvor det meste software er gratis. Primært handlede kritikken af Windows mest af alt om ustabilitet og og hackernes paradis. Siden lanceringen af Windows 10 har systemet være mere åbent, beskyttet brugerne bedre og sidder solidt på computermarkedet som det fortrukne system. 

Der er sagt meget negativt om Windows, meget af det er rigtigt, men den fælles platform førte dog til at vi i dag har en samlet platform med 3-400 millioner brugere og deraf følgende massiv mængder software til ingen eller få penge og en generelt meget høj standard af både hard- og software.

Første del i denne artikelserie kan du finde her: Windows succesfuldt plagiatfirma: DOS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.