Prey er rasende flot, filmet fantastisk og med forrygende god lyd. På det tekniske plan er der absolut intet at udsætte Prey for. Når det kommer til manuskriptet, ja så er det mere tvivlsomt.
Naru (Amber Midthunder) er ung indianerpige omkring 1670’erne, der er på vej ind i de voksnes rækker og derfor træner til den store jagt, så hun kan blive jæger, hvilket er lidt usædvanligt som comanche indianer, men dog ikke uhørt. Problemet for Naru er dog at hun ikke er voldsom god til det der jagt (endnu) så derfor bliver hun ikke taget med på jagten. Når ens storebror har dræbt et bytte og siger ”jeg kunne kun dræbe det fordi du havde gjort det træt først”, ja så ved man egentlig godt, det er fordi han forsøger at være sød.
Efter 35 min kommer Predator
Men sej som hun er og de voksne er dumme, som voksne er når man er teenager, så tager hun alene afsted sammen med sin trofaste hund, der skiftevis er med hende hele tiden og så pludselig er væk, når det passer ind i plottet. Det er tæt på hun er ved at slå sig selv ihjel, men mere skal ikke røbes her. Det kan dog røbes at vi skal hele 35 minutter ind i den 95 minutter lange film før predatoren rent faktisk dukker op i filmen.
Predator med gamle våben
Predator skyder med pile og har ikke helt samme udstyr som i de film, der finder sted i nutiden, så enten har de aktivt taget det valg eller også var deres våben bare ringere for 500 år siden, begge præmisser køber jeg. Der er naturligvis også pelsjægere, der mener indianere er fredløse og dem slås predatoren også med uden over indianerne. Faktisk synes denne predator egentlig bare at vandre rundt og slå alt ihjel på sin vej. Nogle gange har han æresbegreber, andre gange ikke. Det er ikke særlig konsekvent. Jeg tror dog også at figuren ville have virket markant bedre, hvis man ikke konstant havde set close up med ham stående og brøle som en alien.
Konklusion: Middelmådighed
Dialogen halter en gang imellem og er troværdig på andre tidspunkter. Det virker nærmest komisk at man vil have at vi skal tro på at ung indianer i 1600 og grøn hvidkål skulle forbinde et drab af en bjørn med en ildkugle på himlen. Jeg kan godt forstå ingen tror på hende. Det gør vi seere knap.
Amber Midthunder gør det dog rigtig godt og det samme gør de fleste andre. Mike Paterson er fantastisk som en helt igennem modbydelige pelsjæger, mens Dakota Beavers, der får sin filmdebut, nok skal overveje en anden karriere.
Alt i alt er Prey en ujævn fornøjelse. Den er til tider kedelig og de perioder reddes kun hjem af omgivelserne og det fantastisk kameraarbejde. Måske ville instruktøren Dan Trachtenberg allerhelst have lavet en film indianere og pelsjægere? Ligesom i hans tidligere film 10 Cloverfield Lane, så virker franchisen mest af alt klisteret på et allerede eksisterende manus.
Prey er på Disney+ og har du allerede den kanal, så er den så flot lavet at den med sindsro kan ses, også selvom du nok keder dig lidt undervejs.