Ideen er så den at hans søster Shuri spillet af Letitia Wright skal overtage rollen, selvom hun ikke lige ved det. Om det er en voldsom fornuftig beslutning fra Marvel er så en anden diskussion. Hun virker meget spinkel (altså fysisk), derudover virker hendes rolle heller ligefrem at bygge op til den overtagelse af rollen som Wakandas beskytter. Hun virker nærmere som en lidt morsom bifigur. Anyway, den rejse bruger vi over 120 minutter på før der kommer en smule gang i filmen i små 10-15 minutter, uden det egentlig synes rigtig at rykke filmen i en positiv retning.
Wakanda angribes af Namor, for da mennesker støder på hans undervandsrige i deres jagt på vibranium, anklager han Wakanda for at være skyld i det. Afsløringen af vibranium har nemlig gjort at verden leder efter metallet, da Wakanda ikke vil dele deres nærmest uendelig resurse med resten af verden. En pige har opfundet sådan en detektor og nu har mennesker derfor opdaget et undervandsrige ledet af Namor. De vil derfor slå opfinderen af denne detektor ihjel (åbenbart tror alle i filmen at der ikke er lavet arbejdstegninger).
Det snakker vi om
I den mere generelle afdeling snakkes der rigtig meget i denne Marvel film, og så snakkes der lidt mere og endelig snakkes der lidt mere. Og i hvert fald er på dansk er man nødt til at have tekster slået til, da man mener der skal snakkes på mange forskellige sprog og uden tekster oversættes de fiktive sprog ikke.
Utroværdig CGI gør det ikke bedre for vi kan absolut se, når Black Panther og Namor er CGI og uden tynde og vi kan se det er greenscreen, når de store episke ting finder sted. Det hele er så umådelig kedeligt.
GAAAAB
Actionen er begrænset og oftest gabende kedelig. Namor er rasende uinteressant og blottet for enhver charme, uhygge eller bare tilnærmelsesvis interessant motiv. Der kommer det sædvanlige ”episke” 10 minutters greenscreen slag og det hele er set før og set bedre. Det kunne da være interessant at høre nogle genfortælle historien bagefter og hvad det egentlig er der kæmpes om og hvad der er på spil, inden vi når en afslutning, hvor vi opdager at Black Panter havde en kone, det havde jeg glemt alt om. Derefter kaster os over 15 minutters tekster. Ja, sådan kan man også få run time op, men hvorfor. Black Panter 2 kunne snildt være forkortet med i 30-45 minutter uden noget var gået tabt. Man får gabt adskillige gange inden filmen langt om længe når sin ende efter små tre timer. Og hold da op, hvor mærker man hvert minut.
Øv
Black Panter kommer desværre ind som endnu en skuffelse i Marvel universet og siden Endgame har det været småt med succes for superheltene. Marvel er i fuld gang med at devaluere deres egen succes.
Imdb.com (ekstern link): https://www.imdb.com/title/tt9114286/