Netflix og kvalitet: Cleopatra (2023)

Netflix har gennem længere tid kæmpet med middelmådighed. Desværre er den nyeste serie ingen undtagelse.

Sidste gang var det serien High Score om computerspil. De valgte dengang at tage nogle internetmyter og så smække en serie sammen. Pyt med om det var virkeligt eller ej. Og vi ved jo, hvordan internet myter opstår; En eller anden skriver eller laver en video på YouTube, og går den viralt. Ja, så kommer der 100 andre, som siger det samme. Åbenbart betyder det på Netflix sprog, at det må det være sandheden. Problemet er, at historie og dokumentarer ikke handler om, hvem der har skrevet noget flest gange, fået flest likes, views eller om hvad man føler. Det handler kort og godt om fakta.

Netflix synes helt enkelt ikke at have forstået dokumentargenren eller også er man ligeglad. 

Serien Cleopatra
Denne gang er det Kleopatra, der portrætteres helt galt. Netflix har hyret Adele James Smith, til at lave en serie med formålet at “fortælle sorte, kvindelige, afrikanske dronningers historie” til et bredt publikum. Det er jo spændende at høre nye historiske fortællinger, specielt dem, man overhovedet ikke kender, så derfor var jeg meget positiv.

Derefter vælger man så Cleopatra, hvis historie er fortalt til bevidstløshed, ændre den hvide dronning til at være sort, og så er vi i gang, mens man måbende ser til. Det komiske er, at vores producer dermed siger, at der ikke eksisterede nogle interessante sorte dronninger. Det er naturligvis ikke sandt. Der var mange dronninger man kunne have portræteret. 

Men
Ironisk nok viser det sig at Cleopatra ikke er den første serie i denne serie. Adele James Smith har lavet en serie om Njinga i februar 2023 uden man dog har reklameret for den, ja faktisk kom den end ikke frem som anbefaling efter at have set Cleopatra serien, så det var en tilfældighed jeg opdagede dens eksistens. I denne serie Njinga er dronningen sort afrikaner, og dermed havde det været helt oplagt Adele James havde hovedrollen, men det var formentlig ikke fint nok. Havde hun haft hovedrollen havde vi måske dog opdaget seriens eksistens. Jeg vender tilbage til Njinga i slutningen af anmeldelsen. 

Og så er vi tilbage ved at det måske mere handlede om at producenten Adele James Smith ville have hovedrollen i “den gode dokumentar”, end det er om at lave fede dokumentarer. Men når man nu engang er en sort skuespiller, så kan man jo ikke spille en rolle som en hvid dronning og da slet ikke i en dokumentar. Vi kan heller jo ikke have Mads Mikkelsen til at spille Nelson Mandela, uanset hvor godt han så ville spille den rolle.

Den mest åbenlyse fejl – sort dronning
Lad os starte med den mest åbenlyse fejl i serien Cleopatra, nemlig at man har gjort hende sort. Rent faktuelt var hun af græsk afstamning og hvid, hvilket end ikke er til debat. Alle historiske kilder fortæller os, at hun kom fra Grækenland, at hele hendes slægt var græsk, at de ikke blandede sig med ægypterne og deres kultur. Faktisk kunne hendes familie end ikke tale ægyptisk.

Alt dette er ganske enkelt fjernet. I samme åndedrag får man så heller ikke givet hende kredit for at være den første farao i 300 år, der lærte ægyptisk og kunne 11 andre sprog. Seeren får end ikke fortalt at familien stammede fra Alexander Den Store. Hele den græske historie er skåret væk og familien er nu afrikanere. Dermed er enhver troværdighed væk.

Det bliver naturligvis kun endnu mere vanvittigt, når producent, instruktører m.fl. råber racist efter alle, der påtaler disse fejl, også anerkendte historikere har oplevet at blive svinet til.

Er det ikke ligegyldigt? 
Åbenbart ikke. Hvis det var det, så havde man jo bare vist virkeligheden, som den nu engang var. Nogle vil selvfølgelig insistere på det er ligegyldigt og bruge som sammenligning at det fungerer fint med Halle Bailey som Den Lille Havfrue. Den påstand fremviser historieløshed og total ligegyldighed. Man kan ikke sammenligne en havfrue og en fiktionskarakter med virkelighedens karakterer, mens man siger at man laver en dokumentarserie. Så spiller klaveret anderledes. 

Anklages arabere for folkemord? 
Hvis man tager en tur til Italien, Grækenland og Egypten, vil man opdage at der er meget få sorte i de områder. Det skyldes helt enkelt, at sorte afrikanere levede syd for Sahara og det område havde ikke meget kontakt med Romerriget, Egypten og Kartago (nuværende Tunesien). Sahara var en kæmpe barriere mod syd. Nuri folket var sort og levede i det sydligste Egypten. De er i dag under 1 million personer og var et selvstændigt område, der ikke blandede sig med resten af landet. 

Omkring Cleopatras tid (69-30 f.v.t.) var der 5 millioner mennesker i landet, ud fra Netflixs dokumentar var stort set alle sorte. I år 640 erobres Egypten af arabere og kommer under et kalifat styre. Konklusionen må derfor hurtigt være, at disse arabiske erobrere slagterede nærmest 99% af den oprindelige befolkning – fordi den nuværende befolkning er af sydlandsk og arabisk udseende. 

Det er næppe en bevidst tankerække fra producenternes side, men er nærmere udtryk for dyb inkompetence og måske endda ligegyldighed.

Historikerne? 
Når man ser på, hvem der er historikerne bag serien, så begynder man for alvor at forstå, hvorfor det er gået galt og vores mistanke om bevidst historieforfalskning tager til.  

Debora Heard er fra University of Omaha Nebraska, hvor hun arbejder i Department of black studies. Her er formålsparagraffen “to fight the cancer of whiteness”. Tak for kaffe. 

Shelly Helay er en sort feminist og underviser i klasseskel. Hvad laver hun som ekspert på en dokumentar om noget som helst? Hendes bidrag er bl.a. at fortælle at Cleopatra er sort, fordi det fortalte hendes mor hende. Man tager sig til hovedet.

Og det er standarden af vores eksperter, Rigtige historikere er kun kort inde over. De fleste seere vil man nok antage at disse eksperter (selvfølgelig) har en relevant uddannelse, siden de udtaler sig. Det har de ikke. 

Et spirende rige
Det næste jeg lagde mærke til, var at Rom beskrives som “an aspiring power for the Mediterranean Sea”. På dette tidspunkt havde Romerriget sat sig på Middelhavet og Egypten var en såkaldt “puppet state” for Romerriget, men ikke en provins. De var styret fra Rom og havde tilpasset sig den virkelighed. Romerriget havde vundet og var den eneste magtfaktor omkring Middelhavet. Åbenbart ved disse eksperter ikke at De Puniske Krige var overstået, da Cleopatra levede (69-30 f.Kr.) og Romerriget havde fuld kontrol over Middelhavet.

Det største problem med den udtalelse er, at det fremviser en katastrofal mangel på basal viden om tidsperioden. Det er denne katastrofale mangel, der gentagende gange ses.

Nilens betydning
Dokumentaren forklarer at Nilen ikke gik over sine bredder i den periode, fordi der var tørke. Det skynder fortællerstemmen sig dog at fortælle, ikke var Cleopatras skyld, hvilket det selvfølgelig heller ikke var, men man fortæller heller ikke, hvordan religionen fungerede i dette område. 

Faraoen blev anset som en slags formidler til guderne. Faraoen skulle sørge for at have god kontakt med guderne og altså sørge for regn. For den almene ægypter har det så sandelig været Cleopatras skyld, at det ikke regnede, hvilket helt klart har gjort, at de har været vrede over at betale skat til hende. Igen er det en væsentlig del af historien, man undlader. 

Mænd er dumme, hvide er onde og kvinder er superhelte
Vores “ekspert” Shelly Helay kan fortælle, at der er magtkampe i Rom og det er mellem to mænd. Punktum. Hvem? Det siges ikke, men det var to mænd. Hvilket åbenbart er den oplysning, der er vigtig (Det var mellem Octavian og Marcus Antonius). Enhver, der er nogenlunde bevandret i Romerrigets historie, vil vide at selvfølgelig var det mænd. Kvinder havde ikke meget at sige i riget. Så selvfølgelig var det mænd, var det virkelig det vigtigste i hendes fortælling?

“based on true events” (nogle) “characters and situations have been altered for dramatization purposes.”

Netflix har sat en disclaimer på som dukker op efter 3-4 minutters rulletekster.  

Marcus Antonius fremstilles udelukkende som ustabil, hans evner som strateg, generel og leder skæres væk, og vi sidder og tænker, at den gut de ville aldrig nogensinde have været leder af Romerriget. 

Langt de fleste mænd fremstilles som svage, luskede eller decideret dumme. De fremstilles også som racistisk overfor Cleopatra, hvilket jo absolut ikke giver mening, da hun jo netop var hvid, men i denne “dokumentar”, er hun sort og deraf følgende blev hun udsat for racisme. Helt upåagtet af at vores eksperter gentagende gange fortæller, at hudfarve ingen betydning havde dengang. Cleopatra ses slås med sværd og være suverænt den stærkeste, mens vi begynder at tænke på Black Panther og om Adele James Smith hellere ville have været med i Marvel universet end det her?

 

Men hvorfor er det at Adele James Smith, gerne vil fremvise mænd som svæklinge. Det virker helt skørt. Vi får indtrykket at, enhver kunne have taget magten i Egypten, fordi alle andre var komplet idioter og svæklinge. Cleopatra havde netop fremstået stærk, hvis alle omkring hende havde været stærke, hvilket også havde været den korrekte historiske fremstilling. 

Cæsar – og fravalg
Cæsar har man valgt at give hår på hovedet, selvom alle kilder viser han var skaldet, og igen tænker man hvorfor. Derudover glemmer man at fortælle, at han reddede Cleopatra, hvilket igen er et mærkværdig fravalg. Det er også morsomt, at man fremviser alle andres buste, malerier og læser beskrivelserne af dem højt, men man undlader lige præcis Cleopatra, men så passer det jo ikke ind i den fortælling, man gerne vil lave.

Den manglende omhyggelighed
Når man ser på kostumerne er det flere gange dybt imponerende, mens det andre gange ser ud til at være masseproduceret. Går man på opdagelse på sin skærm bliver man skuffet, specielt blandt de almene soldater og baggrundsfigurer ses den manglende omhyggelighed i produktionen. Vores HD 65″+ fjernsyn er ganske enkelt afslørende og man kan ikke slippe afsted med det man kunne for 60 år siden. Den manglede omhyggelig ses fx ved at alle åbenbart brugte læderarmbånd i Romerriget, som i alle. Senatorer, soldater, kvinder, ja alle og konstant og alle fremstillet på samme måde. Mange af skjoldene har samme buler, samme ridser og samme revner, det sidste er helt utænkeligt. En romersk soldat ville ikke møde op til afmarch i Rom med et revnet skjold. 

 

Hvad siger de sociale medier?
På sociale medier fokuseres der udelukkende på hudfarven, hvilket også er det nemmeste. Så slipper man for at se den inden man skriver noget negativt – og negativt giver clicks. Men hudfarve er altså kun en af mange helt horrible fejl. 

Samtidig kan jeg se de mest mærkværdige forsvarstaler for dokumentaren. Gengangere er: 

Råb racisme af alle
Uanset hvor mange der galper op om racisme, så handler ikke om racisme. Det handler om, hvad der er fakta og dokumenteret. Al historisk viden fortæller os at hun er hvid. Alle buster, malerier og skriftlige kilder om hende er da heller ikke brugt i dokumentaren, heller ikke at man har genskabt hendes ansigt og at der derfor ikke er tvivl. Skal man tale om racisme – og historieforfalskning – så er det nærmere producenten af Cleopatra vi skal se nærmere på. 

Betydningsfulde slag er undladt eller ændret til at pludselig at have Cleopatra som hærchef, hvorfor ikke bare gøre mere ud af de slag hun rent faktisk var hærchef i? Det er altså bevidste fra- og tilvalg, fordi det passer med den historie vil fortælle. Det er fuldt ud relevant at påtale dette,

Afrikanere er sorte. Egypten ligger i Afrika ergo var Cleopatra sort. 
Denne argumentationsrække fremføres flere gange og er direkte citat fra dokumentaren. Det gør det bare ikke mindre grotesk og dumt. Påstår man virkelig, at man skal være sort for at være afrikaner? Der er ingen, der betvivler Kleopatra var egypter og dermed afrikaner, men hvad har det med hudfarve at gøre? Hvad med de små 100 millioner mennesker i Afrika, der ikke er sorte, er de så ikke afrikanere? Hvilket udtryk bruger vi om folk, der mener at kun hvide kan være europæere?

Historiske vidnesbyrd: Min mor sagde… 
Dette citat kommer fra Shelly Helay, og nej, det er ikke et historisk vidnesbyrd at ens mor siger noget. Det fremviser derimod at man ikke kender til videnskabelige metoder.

Adele James Smith er en god skuespiller, der tilfældigvis er sort, hvorfor må hun ikke få store roller? Lød det fra instruktøren Tina Gharavi.  
Kritikken handler om at Cleopatra var græker og hvid. Derfor kan Adele James ikke spille den rolle i en dokumentar.  

Det gør det ikke bedre at, både instruktør, producer/hovedrolle og de ”historiske eksperter” har benægtet enhver fejl i dokumentaren, men derimod påstår, at den er den mest korrekte, der nogensinde er lavet. 

”Den lille sorte pige skal have forbilleder”
Men jævnfør Netflix og producent Adele James Smith er der åbenbart så få at man skal finde hvide frem og lade som om de er sorte. Hvor er det dog dumt. Der er som tidligere nævnt masser man kunne have taget af. Havde man fremvist historien som den var, havde alle haft forbilleder, blevet klogere og som en bonus for Netflix havde de fået ros.

Konklusionen
Jeg kunne fortsætte med at sable denne dokumentar ned, men jeg tror, alle har fanget det. Den er i bedste fald unøjagtig, mens den i værste fald ændrer historien, så den bedre passer til det, man selv synes. Det er lige præcis det man ikke skal i en dokumentar.

Cleopatra fremstilles ikke kun forkert, men også så positiv og fejlfri, at selv Jesus ikke kan være med. Hun er omgivet af tåber og svage mænd, der ironisk nok gør, hendes styrker og bedrifter bliver devalueret, fordi enhver kunne have gjort hende kunsten efter i det miljø. 

Cleopatra er en forspildt mulighed for at udbrede afrikansk (og måske afrikansk feministisk) historie, for uanset kvaliteten af de andre sæsoner, så er min tillid væk. Tør vi tro en miniserie om en dronning vi ikke kender til? Den første miniserie (Netflix 2023) handlede om Njinga i 1700-tallets Angola, og uden jeg kender meget til Njing, så er der i hvert fald væsentlige forskelle mellem Netflix udgaven og den portugisiske spillefilm fra 2013.

Og det er et alvorligt problem med African Queen serien som gør jeg ikke vil anbefale at bruge tid på den, for når jeg ser Njinga mini-serien, så ved ikke om det er fiktion, direkte historieforfalskning eller fremragende dokumentarisme.