Pixars 27. film er på ingen måde dårlig, den er bare lidt ligegyldig og historien er tæsket igennem de første par hundrede gange.
Naturens elementer, ild, vand, luft og jord bor som personer i en stor by sammen, men der er opdelinger og specielt ild er ildeset. Immigrantparret Buller og Lucinda ankommer som flygtninge fra Ildlandet og har ikke meget tilovers for vandfolket som de foragter for deres privilegieblindhed. Den tankegang giver de selvfølgelig videre til deres datter Ilena, som forsøger at være en god datter, der skal overtage familiens butik. Desværre gør kunderne hende så hidsig at hun med jævnrum eksploderer og en dag kommer hun til at springe husets vandrør og ind med vandet kommer en vandinspektøren Evan, der er en vandkarakter. (vandmand?)
Evan er en blød mand, der konstant hyler og taler om sine følelser også mens han giver Ilena en bøde. Eventyret starter da rigtigt da hun skal have ham til annullere bøden. Kemien mellem dem er vellykket og vi ved allerede nu, hvad historien går ud på og hvordan den ender.
Ilena spiller rollen som heltinde, hun kender ikke sig selv og skal finde ind til sine følelser, lære sig selv at kende og stå på egne ben og erkende at hendes liv måske ikke er det som hendes far ønsker er hendes liv.
Jeg kunne ikke undgå flere gange at tænke det er ild vs. vand og hvor forskellige de er, det er som immigranterne der møder de oprindelige indbyggere. I Danmark altså muslimer og danskere, i denne film er det tydeligt at det er Italienske indvandrere i 1920’erne vs. allerede bosatte amerikanere. Vi er altså ovre i kulturmøde og hvordan ilden kan blive slukket af vandet og vandet kan koge af ild.
Floskler
En anden ting, der adskillige gange slog var dog hvor ualmindelig floskelfyldt det hele er, vi har bare set det hele så mange gange før. Pige og dreng forelsker sig og skal overkomme noget for at få hinanden, barn på vej mod selvstændighed, forældrekonflikt, ny og gammel kultur, langsomme bureaukrater, hovedpersonen har et talent som opdages etc. etc. Der er bare ikke noget nyt i Elementært og det er nok filmens største problem.
Elementært er utrolig flot animeret, der er smukke scener, lydsiden er god og den danske tale er som altid fremragende. Alt teknisk er altså tiptop, men manuskriptet er dels for floskelfyldt og dels er det slet ikke stramt nok. Det virker til den er lavet lidt på autopilot og dermed er vi ovre i en mellemvare af ligegyldighed som Pixar for 10 år siden kun ville have haft foragt overfor.
Elementært er 101 minutter lang og vi så den i Thisted Bio med ualmindelige gode stole i sal 2, men det undrer mig at man med en så lang film at man føler sig nødsaget til at starte med en glimrende 8 minutters kort film (Carls Date).