Amiga, der forsvandt – Del 1:2

Spread the love

Du har måske hørt om at grunden til hjemmecomputerne kom til, var fordi Atari udgav ET og Pacman og at de spil “var så dårlige at ingen gad spille på konsoller længere”? 

Det er selvfølgelig ikke rigtigt. Dårlige spil har til alle tider eksisteret. Hvis du tænker på de ganske forfærdelig spil, der (også) var til Commodore 64, Spectrum, Amstrad, Amiga og alle de andre, så ville de jo nærmest være dødfødte. Hvad med PC spil i dag? Der er langt flere dårlige end der er gode spil.

Dem, der bilder sig ind at Nintendo, Sony og Microsofts “quality seal” er eller var garant for at gode spil, har tydeligvis ikke spillet nok. 

Der kom masser af dårlige spil til Atari 2600, men der kom endnu flere gode, så selvfølgelig var det ikke et par dårlige titler som ET og Pacman, der aflivede konsollen. Det var derimod tidens tand.

Konsol vs spil
Grunden var nærmere den, at da 1982 blev til 1983 var de kendte konsoller gamle, meget gamle og det kunne ses. Atari2600 var fra 1977 og lanceringen af Atari 5200 og i særdeleshed 7800 gik for langsomt, da Warner solgte firmaet Atari. De mente fænomenet “elektroniske spil” var slut. Grunden var ikke at Atari tabte penge. Det gjorde de absolut ikke. Men overskuddet steg ikke med mere end 15% mod de forgående kvartallers almindelige 100-80%. Salget gjorde at Atari maskinerne forsvandt i en periode, aktiekurserne gik gennem gulvet og da Atari genopstod med Jack Tramel i spidsen, satsede han på computere og en retslig strid om Atari 7800 gjorde at den først ramte markedet i 1986 og Europa i 1987 – altså efter Nintendo og Sega havde taget markedet med storm. Alligevel solgte konsollen 5 mio. 

E.T. kom skam også til Commodore 64, der var det også dårligt og det aflivede (selvfølgelig) heller ikke computermarkedet.

Når du hører om “Det store crash”, så var det udelukkende et amerikansk fænomen og langt de fleste forbrugere opdagede det slet ikke. De opdagede, at der ikke var konsoller på hylderne, der var derimod computere og så købte de dem. Formentlig har de bare tænkt, det er næste generation eller en udvikling af konsollerne. 

Computerne kunne mere end de gamle konsoller, og nogle af dem kostede nogenlunde det samme, allerede fra 1985 var C64 nede på $299 (svarende til ca. 4500 kr i dag). For forbrugerne var der to store forskelle på computere og konsoller. På en computer kunne man selv skrive sine programmer og det gjorde de fleste i et eller andet omfang. Den anden var at spillene kom på bånd. Bånd var langt billigere end cartridge. Et spil til Atari kostede typisk $35, et computerspil $5-20. Forbrugerne opdagede også hurtigt at de kunne kopieres. 

Da jeg var barn var det almindeligt at man (lovligt) kunne købe et bånd med spil til 2 kroner stykket i Den Blå Avis. Copyrightlovgivningen dækkede nemlig ikke digitale kopier, det kom den hurtigt til i løbet af 1985/86, men piraterne var kommet for at blive. Opsummeret kan man altså sige: Forbrugerne skiftede til C64, Amstrad, Spectrum og lignende maskiner, fordi spil og maskiner var tilgængelige. 

Amiga 500 var en udbygning af Amiga1000 og ramte markedet i 1987.

Amiga500
Da Amiga500 kom på markedet i 1987 var det suverænt den bedste maskine i forhold til lyd, grafik, operativsystem, hastighed og endda også pris. Brugerne tog absolut Amiga til sig, men salgstallene var dog ikke imponerende i forhold til Pc’erne, en af grundene var at Commodore bekæmpede hinanden indbyrdes. Hver afdeling af Commodore arbejdede ikke sammen, men så hinanden som fjender, ledelsen i Commodore mente at det skærpede afdelingerne til at profitmaksimere. 

Men hvorfor ville nogle betale for en PC, der sagde bip, når man kunne købe en Amiga, der kunne det samme og endda var langt billigere?

Der var flere grunde, men nogle af de vigtigste grunde var at Amiga var svær at finde, Commodore behandlede deres forretningsnet så dårligt (se forhandlerne gider ikke Commodore) at man ikke naturligt stødte på Amiga fra 1989 og frem. Man oplevede ikke reklamer for Amiga andre steder end i Computerblade, der oftest direkte henvendte sig til Amigabrugere. Hr. Jensen og Fru Hansen kendte formentlig slet ikke ekstensen af den. Man kan også pege på, at hvis man ikke anede noget om en computer, så var det nærmest umuligt at få hjælp fra forhandlerne, det ganske enkelt ikke tilladt for forretningerne at hjælpe forbrugeren. Det skulle ske på autoriserede værksteder. Så virkede dit diskettedrev ikke, så skulle maskinen indleveres og 2-3 uger senere kom den så tilbage. Men den vigtigste begrundelse var formentlig den helt simple: 

Der skete det samme, som der skete ved konsol vs computer. Amiga stod stille. Uanset hvad Commodore påstod, så var den første rigtige opdatering Amiga1200 i december 1992. 

Artiklen fortsætter i morgen. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.