Japan tager førertrøjen på konsolmarkedet.

Fra 1984-85 spillede amerikanerne på computere. Atari havde været igennem en længere salgsproces som havde efterladt rettighederne til Atari7800 ude og svømme. Derfor kunne de ikke lancerer den selvom den egentlig havde været klar i 1984. Der er ingen tvivl om at Atari7800 havde været en seriøs konsol, hvis den var kommet til tiden, men nu endte det med den først kom på markedet i 1986, altså et år efter lanceringen af NES. 

Nintendo kommer

Da Nintendo kom med deres konsol i 1985, havde konsolbegrebet fået et dårligt ry. Det var dyre spil i forældet hardware. Derfor kom det til at hedde “Entertaiment System” og for at lave spil til den skulle man have licens fra Nintendo, der fik et ”Seal Of Quality”. Det betyder ikke at alle Nintendo spil var gode, slet ikke, men kvaliteten nåede dog et vist niveau og spillene virkede. 

Hver producent måtte kun udgive tre spil pr. år, sådan at prisen på hvert spil blev fastholdt. Der var dog flere firmaer der på mystisk vis pludselig fik et datterselskab, men generelt virkede Nintendos plan efter hensigten. 

Fordelen var, at forhandlere turde indkøbe dem og sætte dem til salg. Mange forhandlere havde oplevet at brænde inde med Atari, Coleco etc. Nogle havde endda oplevet at indkøbe C64 til $100 hos Commodore, kun for at se Sears sælge den til $99. Nintendo ville undgå samme fejl, som skræmte forhandlere væk. Derfor kom der fast salgspris på både hardware og spil. 

Nintendo blev hurtigt et kæmpehit.

Samme koncept holder man sig til i dag. Derfor kunne man se PlayStation Mini falde fra 1200 til 400 kroner, mens NES Mini ikke faldt en krone over tid. Ved førstnævnte hørte man utilfredse forhandlere sværge ikke at tage en ny minikonsol fra Sony ind, mens Nintendo ikke oplevede den slags problemer. 

I 1986 kom Atari7800 endelig på markedet efter Jack Tramiel havde betalt sig ud af en retssag om licensen, som han følte sig sikker på at vinde, men med udsigten til en lang retssag hev han tegnepungen op for at få maskinen på markedet. Sega Mastersystem kom ligeledes til USA. Således havde amerikanerne igen adgang til at spille for billige penge på en konkurrencedygtig konsol. I 1988 var markedet tilbage på samme niveau som i 1982.

Pole Position II fremviste at Atari7800 absolut var en glimrende maskine, men den kom for sent til at få en stor betydning. Forbrugerne havde valgt Nintendo og Sega og Atari7800 var hverken bedre eller dårligere end dem, så hvorfor skifte?

Commodore

Commodore vundet slaget mod TRS og Atari, men undervejs havde de mistet deres forhandlernet. I 1987 ignorerede de amerikanske forhandlere stort set Amiga. Det var ellers den suverænt bedste maskine på markedet, men forhandlerne havde ingen tillid til Commodore og derfor opdagede de fleste amerikanere slet ikke maskinen.

Til gengæld kunne forbrugerne se NES og Sega demonstreret i specialbutikker og i supermarkederne, prisen var den samme uanset hvor man købte den. Commodore var ikke længere en computerfabrikant man så i gadebilledet. De fleste amerikanere gik fra C64 til enten konsollerne eller til DOS-pc’erne.

Hvor meget opdagede forbrugerne? 

Når man hører om “det store Nordamerikanske sammenbrud”, så får man indtrykket af netop et sammenbrud. Det er samme Internetmyte som bevidstløs er gengivet på Youtube utallige gange og endda gjort til “sandhed” da vi så Netflix’s “dokumentar” om emnet. Men var der egentlig et sammenbrud? 

For de amerikanske virksomheder var der helt klart et sammenbrud og for selve konsolmarkedet i USA, men hvordan oplevede forbrugerne det? Det er nok særdeles tvivlsomt om de opdagede det. Forbrugerne så vel formentlig blot at de gamle konsoller blev afløst af computere. 

Kæmpe forskelle

En anden ting er at det amerikanske marked og resten af verdens markeder ikke lignede hinanden. Der er enorme forskelle fra region til region og fra land til land. 

I Danmark var konsollerne nærmest fraværende indtil Nintendo Game & Watch introducerede begrebet elektronisk spil. Commodore overtog øjeblikkeligt markedet og sad solidt på det i næsten ti år. Spectrum kom slet ikke til Danmark og Amstrad fyldte ikke meget. Amiga var til gengæld kæmpestor i Danmark, mens Amiga ikke eksisterede i USA. Hvilket selvfølgelig var nærmest komisk fordi forgængeren Commodore 64 havde over 40% af markedet frem til 1987, hvor lanceringen af Amiga skete. Amerikanerne skiftede fra C64’eren, men ikke til Amiga, men derimod til Pc’erne. I England fik Pc’erne ikke et ben til jorden før efter Commodores konkurs, mens Pc’erne i Danmark allerede i 92 havde overtaget markedet.

Japan i førertrøjen

Men en stor ændring oplevede forbrugerne uanset hvilken region man boede i. Japan overtog førertrøjen. Fra at verdens elektronikcentrum havde været USA, så blev det nu Japan. 

I 1987 var NES det mest populære spilsystem i USA. I 1988 kom Sega Genesis og det blev Sega, der udfordrede Nintendo, ikke Commodore eller Atari. Amiga blev helt ignoreret i USA, selvom den klart var bedre og kostede det samme. Commodore havde smadret deres forhandlernet og kun de færreste opdagede Amigas eksistens. 

Men det er en helt anden historie, som Computerbladet vender tilbage en anden gang. 

Konklusionen

I modsætningen til konsolfabrikanterne, så kom der en lang række nye hjemmecomputere i 1983/84. Konsollerne var primært de gamle udviklet i 1977-80 og teknologien var forældet.  

Forbrugerne oplevede at computerne var “det nye”. De var godt nok lidt dyrere i indkøbspris, men spillene kostede kun en brøkdel af, hvad spil til konsollerne kostede. Man kunne endda dele med sine venner (=piratkopiering). I mange lande var der slet ikke en lov imod kopiering af digitale medier, så der var frit slag indtil midten af firserne. 

Det nye på markedet var altså helt simpelt computere. Konsollerne var altså forældet og producenterne kom ikke med nye og bedre maskiner. Til gengæld kom Commodore, Spectrum m.fl. med nye og moderne maskiner. Den naturlige konsekvens var at folk ikke købte konsollerne, men derimod computerne. Specielt da computerpriserne kom ned i nærheden af konsolpriserne.

Og dérfor kollapsede konsolmarkedet. Naturligvis stoppede folk ikke med at spille spil, fordi der kom dårlige titler, så var vi stoppet forlængst, både dengang og i dag eksisterer der helt forfærdelig elendige spil, der burde forbydes ved lov. 

Det var konsolmarkedet, der kollapsede. Ikke markedet for elektronisk underholdning. Computerne overtog ganske enkelt markedet. 

Jeg dækkede det amerikanske konsol kollaps i disse tre artikler: 

Kollaps i 1983: For mange konsoller?

Kollaps i 1983: Pac-man og E.T.

Kollaps i USA: Computerne kommer

 

Kan du lide artiklen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.